Søren

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

En Awten, ve Mads kam hjem å wa træt,
kund han si o hans Kuen, te hun nylle håd grædt,
å han spuur: »Æ do sykk, helde hwa æ dæ ve et?« —
»Nææj, de æ Søren, den slemme Dreng,
han vild slæt ett lyyj, a måt pot ham i Seng,
si no, om do ka ett fo ham te et!
Han wa næjjsvis, hans Mund er ett te å lukk,
a hå lowet, han skuld fo en gue Lywfuld Hokk!«

Mads gik ind te ham, han røst o æ Håend,
de æ strenng å skuld slo si ejen Båen;
men Søren lo å wa godt tepas,
de wa knap han kund båår sæ for å li,
ve æ Daer gik op å hans Fåe læt sæ si,
han troww, te hans Fåe skuld å i æ Kas.
»Ska do osse herind! Hå do ett wan gue?
ja hun æ gal i Awten, wo Mue!«

Næste afsnit

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Bøen å gammel Folk af Anton Berntsen (1937)

Udvalgte Jydske Digte 1948 - andet bind af Anton Berntsen (1949)

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage