Hjem!

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

En Stooder i Pjalter ka pææn Folk ett lii,
en Piig, han møtt, so te den anden Sii.

En Mand ve en Goer tow æ Piiv å æ Mund,
»Dæ kommer en Båsl« Han fløjt a hans Hund.

En Kuen sad å hoor, hwa hind Bøen håd laer,
no fæk hun dem ind å vild lukk æ Daer.

Æ Bøen stod å keg mæ æ Daer o Klem;
æ Mand o æ Vej såånst kons jet: han vild hjem!

Den Vej, dæ no wa så træls å long,
håd han trawet mæ løste Sang engong.

Dengong wa han rikk å trænd ett te å spåår,
hans Kinder wa røø å hans Ywn wa klåår.

Han håd moret sæ godt, de gik te en Ti,
men en Daw wa æ Pææng å æ Morskav fåbi.

Hans Venner håd glemt ham, hans Lykk wa henn,
han prøwwet hwodan de er å vær jenn.

Så stod han en Daw mæ æ Røkk te et Træ
å tændt o de Hjem, han skuld ett ha rejst fræ.

Å no drow han hjemad, fåsult å træt,
de wa manne Daww sien han sist wa mæt.

No so han æ Tag a hans Fåes Goer,
»Hvem ved hwa Hælsen å Walkomst en foerl«

De vild snåe blyw mørk, æ Suel gik i Søk,
han måt strææv for å no de siist lille Støk.

Mæ jet stod han stell, kund ett fløt en Fued,
hwem wa et dæ kam ham så rask imued?

En hwidhoret Mand mæ en fuuret Pannd,
hans Arrm æ bræj ud — åå Gud, er et sanndl

Han kund ingenting sæjj — han kam te å røst,
så græed æ Søn ve si Fåes Brøst!

Han håd frøjt få, hans Fåe vild væær så strenng,
men de jennest, han såå, wa: »Do bej så lænng!«

Næste afsnit

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Udvalgte Jydske Digte 1948 - andet bind af Anton Berntsen (1949)

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage