Min Far havde sin gamle Violin hængende paa Væggen til
daglig, men det skete, at han en Søndag Eftermiddag, eller
naar vi havde Gæster, tog den ned og spillede et af sine kæ-
reste Stykker for os, og saa frydede vi os over Tonernes
rene og skønne Klang. Undertiden prøvede jeg at spille lidt
paa den, men saa kunde min Far mærke, at den havde været
i uøvede Hænder. Dens Tone var ikke saa ren som før, og
den reagerede ikke saa villigt som ellers for hans Buestrøg.
Saa følsom er en gammel gennemspillet Violin, at den ikke
taaler at komme i en Fuskers Hænder.
En Menneskesjæl er endnu mere følsom for Paavirkning
end Spillemandens Violin, og det er vanskeligt at bevare Sjæ-
lens Renhed i en Tid, hvor vi hver eneste Dag paavirkes af
Larmen fra den forvirrede og urolige Verden, der omgiver
os. Gennem Samtaler, Læsning, Telefon, Radio, Film osv.
naar Larmen fra den travle Verden vore Sanser, og de Til-
skyndelser, vi ad alle disse Veje modtager, er ikke altid af
det gode. Derfor siger Digteren med Rette :
Hør op at færdes uden Ro
imellem Livets Døre;
hvor kan i slig en Larm du tro,
at du Guds Røst kan høre?
Vi trænger til Stilhed og indre Samling, og derfor har en
Kristen Brug for et Lønkammer, hvor man kan sige: Tal
Herre, din Tjener hører!
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-