Taarernes Sprog

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Under den finsk-russiske Krig i 1940 kom der en Flok
civile finske Krigsflygtninge til Sjælland, og de blev ind-
kvarteret hos private Familier. En lille 6-Aars Pige fra Ka-
relen blev anbragt hos et ungt Ægtepar ved Herlufsholm.
Hun var en sød lille Pige, men tyndt klædt, underernæret og
menneskesky, og hun var ikke gammel nok til at forstaa,
hvorfor hun var bleven skilt fra sin Mor og sine Søskende.
De fremmede Mennesker, hun var kommen til, viste hende
al den Venlighed, de formaaede, men der var jo ingen Mu-
lighed for at tale sammen. Om Aftenen vilde den unge Frue
klæde hende af og lægge hende i Seng, men nu blev den lille
helt desperat; hun rev, bed og sparkede og var ikke til at
berolige. Efter en forgæves Kamp satte Fruen sig paa en
Stol og græd over, at hun havde taget sig en Opgave paa,
som hun ikke magtede.
Men da den lille Pige saa, at den ny Mor græd, kom hun
og tog hende om Halsen. Taarernes Sprog forstod hun. Se-
nere blev man klar over Grunden til hendes Ustyrlighed. Af
Hensyn til mulig Flyveralarm var hun vant til at blive lagt
i Seng med Klæderne paa.
Mange Mennesker lider bitter Nød efter den store Krig.
De fleste af dem er maaske Folk, hvis Tungemaal er os frem-
med og uforstaaelig. Men vi ved, at Nød og Savn kalder
mange Taarer frem, og Taarernes Sprog er internationalt.
Det forstaar vi, og vi vil gerne hjælpe, hvor vi kan, selv om
det skal betyde lidt mindre Rationer til os selv.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949)

Tilbage