Mi Mues Håend

Dæ wa så manne Ting hind Håend skuld dann,
te den bløw hoer a Sled å styw å træt,
men hwægong hun vild glatt mi lille Pannd,
så wa hind Håend ino så blød å læt.

A wa let wanskele å tung å sæer,
wa ett ræt stærk å bløw så læt fåknøt,
men wa dæ nued, a tow mæ altfå næer,
mi Mues Håend kund fo æ Hoorhjed fløt.

Hwæ Awten haspet hun æ Uddedaer,
så kund a rolle leg mæ o mi Puud,
a løøst den Awtenbøn, hun mæ håd laer,
så vest a, no wa åld de uund lot uud.

Et gue Minnd fræ degong a wa Båen
æ tit mi Trøst, næer a æ sælle fann,
de komme te mæ som mi Mues Håend
å vesker ålld æ Skyer fræ mi Pannd.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Jyske digte af Anton Berntsen (1969)

Udvalgte Jydske Digte 1948 - andet bind af Anton Berntsen (1949)

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage