Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
For en Del Aar siden fik jeg en Dag Besøg af en Fabri-
kant fra Leipzig. Han var født i Sverrig, men havde boet i
Tyskland i „tretifyre' Aar, og han var nu den førende i sin
Branche. Da _jeg hørte, at han var født i Värmland, udbrød
jeg: „Saa er De jo Gustaf Frödings Landsmand Og han
svarede: „Ja, Fröding kendte jeg da nok, vi har gaaet i Skole
sammen. Det var en konstig Karl !'
Jeg tvivler ikke om, at Fröding har været en kunstig Karl,
set med en Forretningsmands Øjne. Han var en genial Dig-
ter, som har skabt Glæde og Varme i Tusinder af Læseres
Sind, men hans eget Menneskeliv var haabløst mislykket.
Han var arveligt belastet fra Fødselen, blev en ulykkelig
Dranker, og maatte i sine ældre Aar tage Ophold paa et
Sindssygehospital. Man spørger uvilkaarligt, om denne ulyk-
kelige Mand, der har glædet saa mange, da aldrig selv har
haft lykkelige Stunder? Jo, det har han
trods alt! En
Digters lykkeligste Oplevelser er de Timer, hvor hans Vær-
ker fødes og tager Form. Det kan være meget rart at blive
hyldet af taknemlige Læsere, men det er for intet at regne
mod Skaberglæden i de Stunder, da Inspirationen tvinger
ham Pennen i Haanden, og hans bedste Arbejder bliver til.
Den Glæde maa Fröding have oplevet mange Gange, naar
han fæstede sine vidunderlige Digte til Papiret.
Og i disse inspirerede Stunder fik han Oprejsning for sit
Livs mange Nederlag.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-