Den knuste Violin

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Det er en vidt udbredt Antagelse, at en Violin først bliver
rigtig god, naar den har været slaaet i Stykker og paany er
limet sammen. Det er dog en Misforstaaelse, men det er ikke
vanskeligt at forklare, hvordan denne Tro er opstaaet, Naar
en Violin er bleven slaaet i Stykker, bliver den bragt til In-
strumentmageren, for at han skal reparere den. Og hvis han
er en dygtig og samvittighedsfuld Mand i sit Fag, vil han
ikke nøjes med at lime Stumperne sammen, men han vil un-
dersøge Violinens Bygning, og hvis han finder en Fejl, vil
han rette den med det samme. Saa bliver Instrumentet bedre
end før, ikke fordi det har været i Stykker, men fordi det
har været i en Mesters Haand.
Noget tilsvarende kan ske i et Menneskes aandelige Live
Der kan findes en skjult Svaghed hos os, der hindrer os i at
leve Livet saa rigt og lykkeligt, som det var os tiltænkt af
vor Skaber. Saa sker det, at en svær Sygdom eller Sorg
standser os paa vor Vej og driver os til at søge Hjælp hos
den almægtige. Og hvis vi giver os ham helt i Vold, saa kan
det ske, at vi ikke blot faar Hjælp i vor Nød, men at vi faar
vort indre Liv ført ind i et bedre Spor, saa det bliver rigere
og mere frugtbart end før. Det var ikke i og for sig Syg-
dommen eller Sorgen, der var Velsignelsens Kilde; det, der
hjalp os, var, at vi kom under Mesterens Behandling«

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949)

Tilbage