Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Lille' Anna var fire Aar, og hendes bedste Veninde, Frk.
P., var fireogtreds. Der var et rørende Venskab imellem dem,
og den lille Anna legede aldrig saa godt, som naar Frk. P.
sad paa Gulvet ved Siden af hende. Det var som Regel den
fireaarige, der kommanderede.
Saa skete det, at Frk. P. blev meget syg og kom paa Ho-
spitalet. Og nu maatte lille Anna bede flittigt til Frelser-
mand om, at han vilde passe godt paa hendes Veninde. En
Morgenstund fortalte Anna, at hun havde set saa mange
hvide Engle om Natten, og de havde saa travlt. Senere paa
Dagen kom der Meddelelse om, at Frk. P. var død om Natten,
og nu forstod baade Anna og hendes Forældre Grunden til,
at der havde været saa mange Engle paa Færde.
For vore Børn er Guds Engle, „der stige op og ned', en
Virkelighed. Maaske kunde vi voksne trænge til ogsaa i den
Henseende at blive som Børn. Vi synger om Guds Engle i
vore Salmer, især ved Juletid, men de er omtrent forsvundne
af Kirkens Forkyndelse, og vi glemmer at regne med disse
himmelske Hjælpere i vort Hverdagsliv.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-