Han kom altid med Fred

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Pastor O. cw Ipsen, som i sin Tid var Præst i Øster Snede
og senere i Assens, fik ved sin Begravelse det Skudsmaal,
at han kom altid med Fred. Det samme kunde med Sandhed
siges om Biskop Sophus Sørensen, som i sine sidste Leveaar
boede i Nærheden af Vejle, og som var en flittig Kirkegæn-
ger i vor By. En Søndag havde jeg deltaget i Gudstjenesten
i Vor Frelsers Kirke, men da jeg forlod Kirken, var jeg i
en underlig oprevet og urolig Sindsstemning, og jeg vilde
skynde mig bort uden at tale med nogen. Men udenfor Kir-
kedøren stod Biskop Sørensen, og han kom hen og hilste paa
mig. Saa skete det mærkelige, at i samme Øjeblik, som jeg
mødte hans Blik og mærkede hans Haandtryk, forsvandt al
Uro og Ufred fra mit Sind. Det var, som om jeg gennem
ham modtog noget af den Velsignelse, som vor Frelser bragte
sine Venner, da han stod iblandt dem og sagde: Fred være
med eder !
Og jeg ved, at flere end jeg har gjort den Erfaring, at
der hvor Biskop Sørensen kom, bragte han Fred.
En Palmesøndag saa jeg igen Biskop Sørensen i Vor Frel-
sers Kirke, han sad paa en Stol i nogen Afstand fra mig.
Vi sang Kingos Salme: Se, hvor nu Jesus træder —- og da
Salmen var endt, rejste Biskop Sørensen sig og kom hen til
mig med sin opslaaede Salmebog. Han pegede paa Salmens
syvende Vers :
O Jesus, gid jeg hunde,
som jeg saa gerne vil,
dig ære nogenlunde,
hjælp du mig selv dertil!
sagde Biskoppen.
'Det Vers skal De lægge Mærke til',
„Det bliver kun saa nogenlunde'. Og saa gik han tilbage til
sin Plads. Det gjorde et stærkt Indtryk paa mig, at Biskop-
pen følte sig tilskyndet til under Gudstjenesten at sige disse
Ord til mig. Og dette Vers af Ringo har Gang efter Gang
siden den Dag talt stærkt til mit Sind.

Næste afsnit

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949)

Tilbage