Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Det skete engang, at en Fisker fra Harboøre skulde op-
holde sig et halvt Aar i London i et fagligt Anliggende. Han
var en god Missionsmand af Harboøretypen, og han kunde
ikke tænke sig at leve saa længe i den fremmede By uden at
have Samfund med troende Mennesker. Han gik til Gudstje-
neste i forskellige Kirker, men fandt ikke noget Sted, hvor
han kunde føle sig hjemme. Men saa fandt han en Dag ind
i et Kapel i en af Londons Forstæder, hvor der holdtes Guds-
tjeneste. Her var det hele saa hjemligt, som om det var et
Missionsmøde paa Harboøre, han var kommen til. Det viste
sig at være en Baptistmenighed, der samledes her, men hos
dem var Harpen stemt i en Toneart, som han kunde kendes
ved. Hvis man havde sagt ham, da han drog hjemmefra, at
han skulde komme til at have Samfund med Baptister, vilde
han have sagt, at det skulde aldrig ske.
Megen Ufordragelighed og mange haarde Domme mellem
Kristne af forskellig Konfession skyldes Uvidenhed. Naar vi
lærer hinanden at kende, opdager vi, at det, vi er fælles om,
betyder langt mere end det, vi har forskelligt Syn paa. Vi
har dog det samme Maal for vort Liv og vor Stræben.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-