Skriftetaler

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

En gammel Præst, som havde taget sin Afsked, kom til at
tale med en ung Teolog om dennes forestaaende Virksomhed
-i et Præsteembedee Og saa sagde han: „Naar De nu skal til
at fungere som Præst, maa De ikke prædike saadan, at De
skræmmer Mennesker bort fra Nadverbordet. Det har jeg
gjort, og det var en stor Fejl af mig'.
L min Ungdom har jeg hørt adskillige Skriftetaler, der
mest gik ud paa at advare Folk mod at nærme sig Nadver-
bordet, hvis de ikke var helt værdige Altergæster. Det havde
sikkert ofte den -modsatte Virkning af, hvad der var tilsigtet.
Alvorligt søgende Mennesker med ængstede Samvittigheder
lod sig skræmme bort, men overfladiske og selvglade Menne-
sker gik ubekymret til Alters. Jeg mindes en i egne Tanker
meget from Mand, som var forarget over at se formentlig
vantro Mennesker knæle ved sin Side ved Alteret. Han øn-
skede indført en særlig Altergangsdag for de troende, for at
hans Andagt ikke skulde blive forstyrret ved Synet af de
andre. Han hørte næppe til de mest værdige.
Der er efterhaanden bleven bedre Forstaaelse af Spørgs-
maalet om, hvem der er værdig og hvem der er uværdig, og
nu er Skriftetalerne gennemgaaende af et mere positivt Ind-
hold. Men vi er endnu ikke naaet til, at alle Menighedsmed-
lemmer betragter det som noget selvfølgeligt at følge vor
Frelsers Opfordring: Gør dette til min Ihukommelse. Alter-
gangen er et normalt Led i Gudstjenesten og Gudstjenestens
Højdepunkt. Hvorfor udelukker man da sig selv fra det bed-
ste, der tilbydes os i Kirken ?

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949)

Tilbage