Jens Moten å Sine wa bøjjen te Gilld,
men kund ett kom astæj, ihwo gjaan di så villd;
den bææst a dje Kjøer stod lii å skuld kall,
men så fand dio å go hwa te de hall.
Jens Moten kund bæst gjø Beskejn ve å Fååd,
han vild nok hen å si o hwa Gilldmad di hååd;
næer han så kam hjem å løst å ve æ Kuw,
skuld hun hen å dååns i hind splinterny Skuw.
Å han kund gjø Liggn ve æ Gilld må I trow,
han vest dæ skuld eedes å drekkes få tow,
de swand i æ Fååd, hwo Jens Moten gik fram,
æ Stieg fæk te Sællskav en passele Dram.
Æ Spiisen wa æend, han vild te å astæj,
men dæ kam en Mand mæ en Slee i æ Vej,
en Kåel mæ en Spelldoos kam ind i æ Stoww,
å no bløw dæ Gong i æ Støwwl ska a loww.
Æ Basklapper snorket, æ Vindklap den hvææst,
wa jen Dååns fåbi, klemt di o mæ den nææst,
de wa Pæær-Vals mæ Kjææd å Masokka mæ Spjæt,
di unng holdt sæ løste te ud o æ Nat.
Jens Moten sad styw, han ræjnt ett o å dååns,
hans Ansegt so ud, som han slæt ett kund sååns,
hans Ywn stod o Stelke, hans Mund stod o hal,
han howwst hwerken Kuen helde Kuw helde Kal.
Hans Skawtstøwwl di treppet, hans Næjjs hænd te Drep,
æ Toner holdt ve å vild ålde gi Slep,
men hwem håd da helder hor Mååg te Musik!
- æ Klokk wa nok henad ve trej, ve han gik.
Så bjenet han å, de kan nok væær han strævt,
men hjemm i æ Goer kund han høør nued dæ skrævt,
æ Kuw å en Kwiikal håd hwæ fåt si Boes,
æ Lyssen wa slot å æ Daar lot i Loes.
Han lusket sæ ind som en slukøret Dreng,
hans Kuen lo å snorket lii medt i æ Seng,
å no wa et ham, dæ fæk Low te å bii - -
de knev å fo Plads i æ Seng ve hind Sii!
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Jyske digte af Anton Berntsen (1969) |
| Udvalgte Jydske Digte 1948 - første bind af Anton Berntsen (1949) |
| Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968) |
Copyright ISCA Software 2023-