Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Man har set den Paastand fremsat, at ethvert Menneske
er i Stand til at frembringe Kunst paa et eller andet be-
grænset Omraade. Om det er rigtigt, ved jeg ikke, men det
er i hvert Fald sandt, at man hos ganske jævnt begavede
Mennesker undertiden kan opdage Glimt af en genial Intui-
tion, der peger i kunstnerisk Retning. Derfor skal man ikke
være altfor overlegen overfor Amatører i Kunstens Verden.
Det hænder, at en iøvrigt ubetydelig Digter i en lykkelig
Stund frembringer en enkelt Ting af Værdi. Ellen Anders-
datter, som døde i 1643, skrev en Del smagløse Digte, der
forlængst er glemte, men i € en inspireret Stund skrev hun
Aftensalmen: „Dagen viger og gaar bort'. Pastor Hans
Agerbek, som døde i 1869, var ikke nogen stor Digter, men
hans Vers: „Klokken slaary Tiden gaar', er blevet sunget
utallige Gange, og hans Navn er ikke glemt. Julius Gerson
(død 1894) hørte heller ikke til de store Aander, men han
skrev: „En lille Nisse rejste', og for dette lille Digts Skyld
bevares hans Navn i Erindringen.
Den litterære Kritik har sine Jeronimusser, der kun ser
sig i Stand til at anerkende den store og monumentale Kunst,
men dem skal man ikke tage altfor højtideligt. Naar vi ved
Sommertid drager i Skoven, er det ikke blot de tusindaarige
Ege, der fængsler os; vi glæder os ogsaa over de smaa Ane-
moner i Skovbunden, de har ogsaa Ret til at være. Det
samme gælder den Kunst, der er lille af Format, men som
har lidt af det ægte i sig.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-