Thorvaldsen og hans Gæst

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Medens Thorvaldsen boede i Rom, fik han en Dag Besøg
af en ung dansk Billedhugger. Thorvaldsen førte sin unge
Værkfælle omkring i den store By og viste ham alt, hvad
der fandtes af. fremragende Billedhuggerarbejder, men den
unge Mand, som vilde vise, at han ogsaa forstod sig paa
Kunst, fandt allevegne en eller anden Enkelthed at kritisere.
Og Thorvaldsen maatte som Regel indrømme, at Kritiken
var berettiget. Men da de var gaaet fra hinanden, udbrød
Thorvaldsen: „Den Stakkel, han ser kun Skidtet !'
Denne Synsfejl, at have mere Evne til at se Manglerne
end til at glæde sig over det gode og værdifulde, gør sig
ofte gældende ved Vor Vurdering af Mennesker. Selv hos de
ædleste og dygtigste Mennesker kan der findes et eller andet
Punkt, hvor de ikke har naaet det fuldkomne, og saa føler
man en vis indre Tilfredsstillelse ved at føje et lille „men'C
til det gode, der siges om dem. Det er kun en tarvelig Form
for Selvhævdelse; man søger at hæve sig selv ved at tale
nedsættende om andre. Men man opnaar kun at berøve sig
selv den Glæde, man kunde have af at dvæle ved det gode og
værdifulde hos vor Næste. Og ved at dømme strengt om an-
dre kalder man Dommen ned over sig selv.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949)

Tilbage