Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
1 Menighedskredse træffer man undertiden Mennesker,
der er saa „aandelige', at de ikke kan anerkende andet kri-
steligt Arbejde end det, der direkte har Sjælens Frelse til
Formaal. Og hvis man endelig skal give sig af med at yde
Hjælp mod timelig Nød, saa skal det helst kædes sammen
med missionerende Paavirkning af en eller anden Art. I en
jydsk By havde man i sin Tid en aarlig Uddeling af Tøjgaver
til fattige Mennesker, men Modtagerne af denne Hjælp
skulde først høre paa to eller tre Prædikener, inden de kunde
faa deres Pakke udleveret. Man behøver ikke at være ret me-
get Psykolog for at se det forfejlede i en saadan Tvangsind-
læggelse til at høre Guds Ord forkyndt.
Karen Jeppe, som ofrede Helbred og Liv for at frelse det
armeniske Folk fra Undergang, blev undertiden mistænkt
for, at hendes Arbejde ikke var af den rette kristelige Lø-
dighed. En overaandelig Dame spurgte hende engang, om
hun ikke prædikede for Armenierne. Og Karen Jeppe forar-
gede i høj Grad Spørgeren ved at svare: „Nej, Vorherre be-
Da vor Frelser vandrede her paa Jorden, hjalp han de Men-
nesker, han mødte paa sin Vej, uanset om de var Syndere el-
ler Retfærdige. Og der var ikke noget med, at de først skulde
eksamineres i deres Børnelærdom. Ethvert uselvisk Arbejde,
der fremmer det Liv, Gud har skabt, er en Gudstjeneste.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-