Livets Under

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Vi Mennesker gør os skyldige i en mærkelig tankemæssig
Overfladiskhed, naar vi opererer med Begreberne: naturligt
og overnaturligt. Hvad vi har set før og er nogenlunde for-
trolig med, kalder vi naturligt, selv om vi i Virkeligheden
ikke forstaar det, og det usædvanlige, som vi ikke har set
før og ikke har nogen Forklaring paa, er vi tilbøjelige til at
kalde overnaturligt. Man taler om „naturbrydende Undere',
og man synes at mene, at Universets Skaber ikke har været
tilstrækkelig forudseende, da han satte det store Verdensma-
skineri i Gang. Han skulde altsaa senere have set sig nød-
saget til at bryde de Love, han selv havde givet, for at faa
sin Vilje fremmet.
Det er dog mere rimeligt at antage, at Skellet mellem det
naturlige og det overnaturlige kun skyldes vort mangelfulde
Kendskab til de Love, der styrer Verdens Gang. Hvis vi en-
gang faar Lov til at se hele Verdensløbet i Evighedens Lys,
yil vi sikkert finde, at de saakaldte naturbrydende Undere
var i udmærket Overensstemmelse med de evige Naturlove,
som Skaberen gav i Tidernes Morgen, og at det Liv, som vi
kendte og kaldte naturligt, var det mest underfulde af alle
Undere.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949)

Tilbage