Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Den djærve Højskolemand, Fr. Thomsen i Børkop, besøgte
engang en yngre Præsteven i Jylland. Efter at han i nogle
Dage havde iagttaget Vennens Færd og Virksomhed, sagde
han en Dag: „De udretter ingenting, Pastor B. l' Det kunde
Præsten ikke forstaa. Han havde dog sin Tid fuldt optaget,
og han bestræbte sig redeligt for at overkomme saa meget
som muligt, „Ja, det er netop Ulykken', svarede Thomsen.
„De har altfor travlt. De skulde hellere bestille noget mindre
og saa faa det gjort ordentligt'.
Der findes en Stundesløshed i adskilligt kirkeligt Arbejde,
som synes at hænge sammen med Tro paa, at det er Mæng-
den der gør det. Jo flere Møder, des mere Liv, mener man.
Hastværkstendensen kan ogsaa give sig Udslag i, at de unge
skal sættes til at deltage i aandeligt Arbejde, før de er naaet
til den fornødne Modenhed. Har de ikke noget selvstændigt
at bringe, saa kan de da altid repetere, hvad de har hørt af
andre. Men det kan let føre til, at deres egen indre Udvik-
ling forkludres. Og et andenhaands Vidnesbyrd er ikke me-
get værd.
Man vil forsvare Hastværket med et Citat fra Det gamle
Testamente: „Det har Hast med Kongens Ærinde'. Men selv
om man vil finde det berettiget at bruge dette Ord i en an-
den Betydning end den, hvori det blev sagt, bør man dog
betænke een Ting. Det har ikke saa stærk Hast, at man skal
løbe, før man endnu har faaet et Ærinde betroet. Profeten
fra Nazareth ventede med at begynde sin Gerning, til han
var tredive Aar. _Først da var Guds Time inde for ham.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-