Ensrettet Færdsel

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Den stigende Trafik i Storbyerne har skabt det Begreb,
som man kalder ensrettet Færdsel. I de store Byer har man
forlængst vænnet sig til dette Baand paa Bevægelsesfrihe-
den, men i de mindre Byer skal vi have Tid til at blive for-
trolig med det. Vi har hidtil kunnet gaa eller køre til hvilken
Side vi ønskede.
Den ensrettede Færdsel har vi daglig for Øje i Naturen.
Vi ser Aaer og Bække ile afsted mod Havet, altid mod samme
Maal. Vi ser Solen vandre over Himmelhvælvet fra Øst til
Vest, og Stjernerne gaar frem i de samme Baner, som de
har fulgt siden Verdens Skabelse. Og Viserne paa vore Ure
gaar stadig den samme Vej. Klokken slaar, Tiden gaar —
altid fremad, aldrig tilbage.
Den ensrettede Færdsels Princip gælder ogsaa ved Dødens
Port. Naar vi ser en af vore Kære lukke sine Øjne til den
sidste Søvn, saa ved vi, at han vender ikke tilbage. Maaske
var der et venligt Ord, vi gerne vilde have sagt ham, eller en
Misforstaaelse, vi gerne vilde have haft rettet inden Afske-
den, men nu er det for sent. Vi gaar engang samme Vej som
han, men han vender ikke tilbage til os.
Hvis vi skal naa vort Livs Maal, maa vi gennemføre den
ensrettede Færdsels Princip i vort Liv. Alt, hvad vi beskæf-
tiger os med, vort Arbejde, vort Familjeliv, vore Glæder og
Sorger, det skal altsammen dyrkes paa en saadan Maade, at
det hjælper os fremad i Erkendelse af Sandheden, i øget
Evne til at skelne mellem Sandhed og Skin og i lydig Tjene-
ste mod det, vi har erkendt som Sandhed. Den afgørende
Maalestok for alt, hvad vi giver Plads i vort Liv, maa være
dette: Hjælper det os fremad, eller driver det os tilbage ?

Næste afsnit

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949)

Tilbage