En Synder fik Fred

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Ved et Efteraarsmøde traf jeg en ældre Præst, som for-
talte mig følgende Oplevelse.
Præsten blev en Dag opfordret til at besøge en Gaardmand
i Sognet, som laa syg og trængte til Vejledning og Trøst.
Vedkommende var en af Sognets mest ansete og afholdte
Mænd, men han havde en Svaghed. 1-1an havde været med i
Krigen i 1864; under Feltlivets Strabadser havde han faaet
Smag for Brændevin, og en ulykkelig Tilbøjelighed til Spiri-
tusnydelse havde fulgt ham sidem Nu var han bleven syg og
følte, at han skulde dø, og nu hvilede det paa hans Sind som
en knugende Byrde, at han havde forringet og forkortet sit
Liv ved at give efter for denne Svaghed.
Nu besøgte Præsten ham flere Gange og søgte at hjælpe
ham til at finde Sjælefred, men alt, hvad han sagde, syntes
at være forgæves. Den syges Tanker kredsede ustandseligt
om den Skyld, han havde paadraget sig, og de Muligheder,
han havde lagt øde. Men da Præsten en Dag sad hos ham og
læste for ham af Det nye Testamente, nævnede han Ordet:
„Om end vort Hjærte fordømmer os, saa er Gud dog større
end vort Hjærte og kender alt'.
Den syge, som laa med bortvendt Ansigt, blev nu opmærk-
som og sagde: „Sig det igen !'
Præsten læste atter Ordene, og den syge spurgte: „Hvor
har De det fra, er det Deres egne Ord ?'
Og da Præsten svarede, at det var Apostelen Johannes,
der talte saadan, bad Manden om at maatte laane Bogen.
Han laa i nogen Tid og saa paa disse forunderlige Ord, og
saa sagde han: „Naar Johannes, som kendte Jesus saa godt,
tør sige saadan, saa tør jeg ogsaa tro, at det er sandt. Saa
tør jeg tro, at Guds Rærlighed er stor nok til at udslette al
min Synd
Og nu fik den syge Mand det saadan, at han kunde gaa
herfrnmed Fred i sit Hjærte.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949)

Tilbage