Den vanskelige Vej

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Saa jævned han for andre
den vanskelige Vei
hedder det i Aakjærs Digt om Jens Vejmand. Det er en smuk
Opgave at jævne Vejen for sine Medmennesker, og vi er alle
kaldet til et saadant Vejarbejde i videre Forstand. Vi møder
jævnlig Mennesker, for hvem Vejen blev trang, og som der-
for trænger til en Haandsrækning. Nogle mangler dagligt
Brød, og andre har sjælelige Lidelser at slaas med. Menne-
sker, der har Ufred med hinanden, trænger til, at en venlig
Mægler skal hjælpe dem med at faa Uvenskabet bragt ud af
Verden, og andre, der har lidt Uret, trænger til en Ven, der
vil tale deres Sag. Ensomme og syge Mennesker længes efter
et opmuntrende Besøg, og hos dem, vi ikke kan naa paa
anden Maade, kan et venligt Brev bringe en Solstraale i den
graa Hverdag. Tusinder af Børn vokser op under Forhold,
der ikke giver gode Muligheder for deres legemlige og sjæ-
lelige Udvikling, og naar godsindede Landboere aabner deres
Hjem for blege Smaabørn fra de store Byer, saa er de med
til at jævne den vanskelige Vej for dem.
Men vi er nogle der mener, at Tjenergerningen lykkes
bedst for os, hvis vi faar vort Arbejde anvist af ham, der
for 1900 Aar siden gav sit Liv for at jævne Vejen for en
vildfaren Slægt.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949)

Tilbage