Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
En Professor i Fysik kom ind i et Elektricitetsværk, hvor
store Dynamoer var i Bevægelse og sendte stærke elektriske
Strømme ud til Byen og Omegnen. Og her sagde han til en
af Værkets Arbejdere: „Ja, i Praksis er det let nok, men De
kan stole paa, at det er meget sværere i Teorien !'
Denne lille Anekdote blev jeg mindet om ved at lytte til
_Diskussion mellem to lærde Teologer. Jeg maatte beundre
deres Lærdom og den Skarpsindighed, hvormed de argumen-
terede for og imod de fremsatte Synspunkter. Men jeg fik
samtidig en beklemmende Følelse af, at Kristendom er noget
overmaade vanskeligt og indviklet, som selv de Lærde har
svært ved at finde ud af. Og hvad skal det saa blive til med
os jævne Lægfolk! Vi er jo ikke trænede i videnskabelig
Tænkning. Men saa kom jeg til at mindes et Ord af Jesus,
som forenklede Spørgsmaalet. Hän har engang sagt, at en-
hver, som er af Sandhed, skal høre hans Røst. At høre hans
Røst vil ikke blot sige at opfatte hans Ord, men det betyder
at følge hans Kald. Betingelsen for, at det kan ske, er kun
den ene at være af Sandhed. Og det er ikke noget, man skal
studere sig til ved et Universitet, det beror paa et Hjærtets
Valg. Har man valgt at tjene ham, som turde sige om sig
selv: „Jeg er Sandheden', saa er man i Forbindelse med den
Kraftcentral, hvorfra der udgaar en Strøm af Lys og Kraft
til hele Menneskeheden. Det videnskabelige Tankearbejde
har sin Betydning, der ikke maa undervurderes, men man
kan være i Sandhedens Tjeneste uden at være Professor i
Teologi.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-