Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Den hedenske Solhvervsfest er ældre end den kristne Jul.
1 de første tre Aarhundreder efter Kristi Fødsel blev vor
Herres legemlige Fødselsdag ikke højtideligholdt som kir-
kelig Festdag ; det skete først, da Kristendommen under Kej-
ser Konstantin den store blev anerkendt som den officielle
Religion i hans Rige. Nu har vi svært ved at tænke os en
kristen Menighed, der ikke samler sig for at dele Julens
Glæde, og nu er vor Julefest et Aktiv, som Kirken ikke kan
undvære. For mange Mennesker er Julegudstjenesten et af
de Baand, der længst binder dem til Kirken, og mange, der
ellers gaar Kirkens Dør forbi, finder dog Vej derind Jule-
aften eller Juledag.
Vi skylder disse Mennesker, der maaske kun den ene Gang
om Aaret er Kirkens Gæster, at tage venligt imod dem, og
vi maa ikke ringeagte eller undervurdere den Trang, der
driver dem til det. Man skal ikke regne den følelsesmæssige
Tilknytning til Kirkens Værdier for noget betydningsløst.
Menneskesjælen har flere Porte, og hos mange er Følelses-
Porten den, der lettest aabner sig, naar der bankes paa. Vi
bør være taknemlige for enhver Lejlighed til at faa de mange
travle Mennesker i Tale.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-