De stille Timer

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Det har altid været saadany at de Mennesker, der for Alvor
_søgte Gud, havde Brug for Stilhed og Ensomhed. Andre, der
selv vilde raade for deres Livs Retning, frygtede for Ensom-
heden og flygtede fra den. Jo flere Indtryk man modtager
udefra, des lettere er det at overhøre eller overdøve Røsten
indefra. Derfor har vi Mennesker Tilbøjelighed til at klumpe
os sammn i store Byer, hvor der stadig sker noget, og hvor
man stadig er omgivet af Mennesker.
Enhver alvorlig Kristen ved noget om de ensomme Timers
Betydning. Men det er et Spørgsmaal, om vi altid forstaar
og udnytter de Lejligheder til Stilhed, der gives os. En søvn-
løs Nattetime kan være en Gave fra Gud. I Stedet for at
ængstes for den kommende Dag skal man benytte en saadan
Stund til Bøn. I Nattens Stilhed er det godt at sige til Gud:
Tal, Herre, din Tjener hører! —- Det hænder ogsaa, at man
kommer til at vente paa et forsinket Tog paa en kedelig og
støvet Jernbanestation. Den Tid behøver ikke at være spildt.
En Ventesal med Ølplakater og summende Fluer kan udmær-
ket bruges som Bedekammer. Ogsaa de ensomme Timer er
en Husholdning, der .er os betroet. Vor Frelser kunde ikke
undvære Stunder, hvor han var ene med sin himmelske Fa-
der, og det kan vi heller ikke.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949)

Tilbage