De stille i Landet

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Det hører med til Opfyldelsen af det fjerde Bud, at vi re-
spekterer det Trosliv, der gav vore Forfædre Styrke i Livet
og Trøst i Døden. Det er ikke den rent udvortes og vane-
mæssige Tilslutning til Kirken, jeg her tænker Vaa; jeg
tænker paa de Mennesker, der i dybeste Forstand var af
Sandhed; Mennesker, hvis inderste Hjærteliv var saaledes
præget af Redelighed, Ydmyghed og Fromhed, at Guds Aand
kunde gøre sin Gerning i deres Indre. Man mener maaske,
at dem var der ikke mange af, og at de faa, der var, ikke
øvede nogen videre Indflydelse. Men det skal _man være var-
somt med at sige. De stille i Landet prædikede ikke ret meget
for andre, men deres Liv var et Vidnesbyrd, vi ikke maa
undervurdere.
Sagen er den, at naar en Vækkelsesbevægelse er gaaet hen
over et Land eller en Egn og har faaet en vis Magt, vil den
saa godt som altid medføre en vis Forandring af de ydre
Livsformer, Og saa er man tilbøjelig til at tænke, at det
Kristenliv, der har været levet tidligere under andre Former,
ikke kan have været ret meget bevendt. Først nu mener man
at have faaet Klarhed over, hvad der skal forsages for Him-
meriges Riges Skyld. Og saa ser man paa tidligere Slægters
aandelige Liv med Mistillid og Kritik.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949)

Tilbage