Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
I de ældste danske Lægebøger omtales ofte et Medikament.
som man kaldte Theriak. Det var en Medicin, der var sam-
mensat af mange forskellige Urteafkog og Plantesafter, og
den blev brugt som Lægemiddel mod mange Sygdomme. Man
mente vel, at naar den syge fik alle disse Stoffer i sig, saa
var der nok et eller andet af dem, der kunde modvirke Syg-
dommen.
En saadan Blanding af mange Ting er vort Menneskeliv.
Det rummer Sorg og Glæde, Lykke og Ulykke, Haab og Mis-
mod, Skuffelser og Opmuntringer, Strid og Fred, Arbejde
og Hvile -— besk og sødt i Livets Skaal, saadan er vort Lev-
neds Maal. Det er disse mange Ting, der giver Livet sit Ind-
hold og sin Betoning. Men blandt de mange Ting er der een
eneste, der er vort egentlige Livselement, og som vi ikke
kan leve foruden. Det er Glæden. Et fuldkomment glædeløst
Liv vilde være et Helvede paa Jorden, som ingen kunde
holde ud.
Men der er mange Slags Glæder. De er ikke alle lige vær-
difulde, og Glædens mange Kilder er ikke alle lige let til-
gængelige. 1 1945 oplevede vi Befrielsens Glæder og den
havde alle Danske Del i. Da de Skyer spredtes, der saa længe
havde truet vort Folks Liv, Frihed og Velfærd, gik der en
Bølge af Glæde hen over hele vort Land. Det var en saa
ufattelig Lykke, at vort Sind knap kunde rumme den. Krigs-
aarenes mange Savn og Ubehageligheder vil vi glemme, men
vi bør aldrig glemme den Stund, da det lød til os gennem
Radioen, at nu var Befrielsens Time inde. Da erfarede vi,
at Glæden er det Livselement, der giver os at kunne aande
frit. Og den Oplevelse bør vi takke Gud for, saa længe vi
lever.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-