Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Charles Dickens fortæller i en af sine Romaner om en
Karl, der tjener i en Kro, at han er utilfreds med sin Stil-
ling af den usædvanlige Grund, at han har det for godt. Han
er nemlig besat af en ærgerrig Trang til at vise, at han kan
bevare sit gode Humør og muntre Sind ogsaa under Gen-
vordigheder og trange Kaar. Og der er ingen Ære ved at
være lystig, naar Forholdene er saa ideelle som her.
Saa rejser han ud i Verden for at finde den savnede Mod-
gang, og i en fremmed Verdensdel lykkes det ham endelig at
komme i saa store Vanskeligheder, at han faar sin Trang
tilfredsstillet. Her er der virkelig Ære ved at være lystig !
Det var vist ingen Skade til, om vi allesammen havde en
lille Streg af denne specielle Ærgerrighed. Om vi hver Dag
kunde gaa til vort Dagværk med det Forsæt, at selv om hele
Verden i Dag vil se surt til os, saa vil vi besejre Surheden
med et muntert Smil. Vi kommer allesammen adskillige
Gange i vort Liv ind i Forhold, hvor det kan siges, at her er
der Ære ved at være lystig.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-