Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Der skal efter Sigende findes Filosofer, som vil fortælle
os, at Tiden ikke eksisterer, at den kun er en Illusion. Dertil
er at sige, at for os almindelige dødelige er Tiden en Realitet,
der ikke kan bortforklares. Men maaske har begge Parter
Ret. Alt Liv i Universet ytrer sig som et Kredsløb. Plane-
terne bevæger sig i Kreds omkring Solen, Aarstidernes Skif-
ten er et bestandigt Kredsløb, Blodomløbet i det menneskelige
Legeme er et Kredsløb. Og i det usynlige Atom, som alt fy-
sisk Stof er bygget op af, kredser Elektronerne omkring en
Atomkærne. Den Tanke ligger da nær, at ogsaa Tiden er et
Kredsløb. Forholdet mellem Tid og Evighed kan tænkes at
være som Forholdet mellem en Cirkel og dens Midtpunkt. Vi
lever i Periferien, et Menneskes Levetid er en uendelig lille
Brøkdel af Cirkellinien, og her kan der tales om Fortid og
Fremtid, om Afstanden mellem det svundne og det kom-
mende. Men set fra det Midtpunkt, hvor alt Liv har sit Ud-
spring, er alt samtidigt. Et Sted i Periferien gaar Noah ind
i sin Ark, og et andet Sted stiger vi ind i Omnibussen paa
Nørretorv i Vejle. Set med vore Øjne er der en stor Afstand
i Tid og Rum mellem disse to Begivenheder, men set±a
Tilværelsens Midtpunkt, Skaberaandens Sæde, er alt samti-
digt. I Prædikerens Bog hedder det: Støvet vender tilbage
til Jorden som før og Aanden til Gud, som gav den. Aanden
forlader da Tidens Kredsløb og kommer tilbage til Livets
Udspring.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Tanker om mennesker af Anton Berntsen (1949) |
Copyright ISCA Software 2023-