Ud å bejjl

MADS wa en hallgammel Enkimand
i en Goerv ett ræt lont fræ Vejjl;
han fæk i Sinnd å forander si Stand,
å no vild han ud å bejjl.

Han pyntet sæ å drow å en Muen
så løste, som han skuld te Bal;
den føøst, han gik te, wa en Enkikuen,
men hun brugt Mund å wa gal.

Den mææst wa en Piig, hun wa åltfå from,
ve hinnd fæk han ingen Trøst,
hun preket få ham, te han skuld vend om
å fåsaag den jordiske Lyst.

Den triddi vild han så groww gjaan ha,
hind Kinder wa røø å trinnd,
men hun håd nok giwwen en anden si Ja,
de kund ett blyw te nued mæ hinnd.

Den fjaar wa den kjønnest, han lænng håd sjet,
å hun vild så gjaan vær hans Ven,
men han ajt jo snåe, hun hååd få let,
han gik lisså stell igjen.

De slow osse fejl mæ den femt å den sætt,
den Bejjlen tow manne Daww,
men mæ den sywwend kam han te Rætt,
hie fand han lii jen å æ Slaww.

Æ Piig wa pæen, å han vest te hun hååd
nowwe Pææng, endda ett så fo,
å te de Parti wa Wohærre te Mååd,
ja, de wa han sekker o!

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Awtensææd af Anton Berntsen (1945)

Tilbage