Æ Skredder

Æ SKREDDER æ hallgammel, mawwer å taer,
hans Hoer å hans Skekk blywwe gro;
en ska bukk sæ, næer en vil ind ad hans Daer,
hans Hjemmen æ kons a di smo.
Han er ett imeld demm, dæ gi møj i Skat
men vil gjaan swåår, hwa dæ ska swååres;
å han holde hwerken Hund helde Kat,
han tøgges„ den Udgywt ka spååres.

Hwæ Muen æ han opp mæ di føøst i æ By,
æ Klok fem æ hans Lyssen tæend;
han hå travlt ino mej å klipp å sy,
næer ande Folks Dawwværk æ æend.
Si Arrbed lawwe han næsten få godt,
han ka ålde kom haste fræ et;
hwa de gir i Pææng blywwe gjaan let småt,
men hwa, han ka red sæ mæ et.

Han hår ingen Familli, bløw ålde gywty
men æ godt nok fånøwet endda;
dæ wa ingen te ham, ve æ Pigge bløw skywt,
å no vil han helst ingen ha.
I hans Jenlehjed er æ Arrbed hans Trøstv
han ka ålde lii å vær ledde;
å mangler en Goormand en Kåel i æ Høst,
så sende han Bod te æ Skredde.

Tobak å Brænndvin, de howwe han ett,
han trowwer ett, den Slaww sund,
men næer han ska voog ve en Sykk, dæ ka smett,
tå han liigodt en Skro i si Mund.
Han æ gue å ha, hwoe Syggen fålder ind,
å han brugge di Gawwer, han håe;
næer en Mennesk æ sykk å tung i si Sind,
er en Snak mæ æ Skredde så råe.

Om Sønnden så hwiel æ Saws å æ Noel,
å æ Sytøw æ læjjen te Sii;
han speller et Støk o en gammel Fjol
å synger en Sallm, han ka lii,
Den Daw, han ett længer æ nowwe te Nøtt,
vil han lisså stell folld hans Hender
å sæj Verden Fåwal - de æ læt å fløtt,
næer dæ kons æ så let, dæ binder.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Awtensææd af Anton Berntsen (1945)

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage