SOMRENS sidste Sang er sunget,
Høstens Le gik over Land,
Fuglekoret, tusindtunget,
flygted bort til fremmed Strand.
Alt, hvad der er skønt, maa visne,
fagrest Blomst og fejrest Mø,
ogsaa os skal Kulden isne,
vi er Støv, og vi skal dø.
Gennem Vinternattens Øde
toner fjernt et Englekor:
Barn blev født, blev Mand og døde,
men stod op af sorten Jord.
Hør os, Frelser, du som kender
Støvets Længsel, Hjærtets Drøm,
medens Taarer Øjet blænder,
kysser vi din Kjortelsøm.
Hør os, naar vi her os samle,
ej til Tant og Tidsfordriv;
et vi beder, Unge, Gamle:
Skænk hos dig os evigt Liv!
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Awtensææd af Anton Berntsen (1945) |
Copyright ISCA Software 2023-