DU var saa syg, min kære Dreng,
din pande duggedes af Sved,
jeg knæled ved din Barneseng,
hvor du med Dødens Magter stred.
Jeg bad til Gud en ydmyg Bøn
om Hjælp for dig, min dyre Skat,
jeg hvisked sagte: Lille Søn! —
da aabned sig dit Øje brat.
Med Hjærtet ramt af Dødens Pil,
med Dødens Bleghed om din Mund
du Saa paa Far — et kærligt Smil
du gav mig i din sidste Stund.
Din sidste Hilsen her paa Jord
imellem Sjæle bygged Bro,
det var et Løfte uden Ord
om evig Troskab mellem to.
Min egen Livsdag gaar paa Hæld,
snart gaar jeg Vejens sidste Mil,
men til min sidste Stund i Kvæld
ledsager mig dit kære Smil.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Awtensææd af Anton Berntsen (1945) |
Copyright ISCA Software 2023-