Lille-Jens

Lille-Jens kam en Daw få Skåå
å sæjj et Uer, dæ fæk Folk te å li,
han vest knap sjel, hwa de wa, han såå,
men te di moret sæ, kunde han jo si.

Sien prøwwet han te ve stuer å smo,
men no vild det ingen li ad hans Snak.
de ærgret ham såen. te hans Hoer bløw gro,
— Folk æ da osse såmøj no Rak!

Næste afsnit

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Megstur af Anton Berntsen (1925)

Tilbage