Min lille Dreng

Min lille Dreng,
min lille Dreng,
vi redte dig saa blød en Seng,
du var vort bedste Eje.
Du var din Mor saa kær, saa kær,
du stod din Far saa nær, saa nær,
vi vaaged ved dit Leje.

Min lille Dreng,
min lille Dreng,
os gæsted Sorgen ved din Seng,
da du i Døden sukked.
Og Savnet blev saa stort, saa stort,
men Englen stod ved Dødens Port,
dig ind i Himlen lukked.

Min lille Dreng,
min lille Dreng,
vi redte dig saa kold en Seng
blandt Kirkegaardens Grave.
Men du skal ikke fryse slemt,
din Barnesjæl hos Gud er gemt
i Paradisets Have.

Næste afsnit

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Megstur af Anton Berntsen (1925)

Tilbage