Æ Høøstgilld

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Vi håd slet, vi håd swet, de wa hiet i æ Høst,
å æ Gammelølsbimpel måt slokk wos wo Tøst,
men æ Kuen fæk vi ind, dæ gik ett nued te Spilld,
å no vild wo Håsbond så gjøør wos en Gilld.

Vi bløw pæen bøjjen ind å tow Sææd ve æ Buer,
vi fæk Risengrød føst mæ en Smørklat så stuer;
vi fæk Stieg å Katøfler å Kaffe å Kååg,
å vi oed, lille Bøen, te a ett hå kjænd Mååg.

Wo Håsbond håd rejst sæ, no holdt han en Tåål,
bøj wos walkommen te, bådde Pigger å Kåål;
han wa glad ve å si, te vi ålld wa te Stee,
få no skuld vi ha wos en Daw mæ let Glee.

Han talld om de Arrbed, dæ wa i en Goer,
jen målket æ Kre, å jen kleppet æ Foer,
jen kjoor mæ æ Hææst, å jen wogt ve en Sow,
men åldting skuld gjøøres a Folk, dæ wå trow.

Æ Kåål vild han takk få hwæ Fuur, di håd væend,
æ Pigger håd skuuret æ Mjelkspannd så pæen,
æ Røjter håd kjøn holdt æ Mødding i Stand,
mæ såen nowwe Folk wa et læt å vær Mand.

Han takket Wohærre få Suelskin å Ræen,
no wa han så glad, te æ Høøsten wa æend;
vi håd ålld wan så flink å så kjøn hjålpen te,
å såen vild han ønnsk, de måt åldti blyw ve.

Vi sad å ga Ajt o di Uer, te han såå,
å ve han wa farre, han fæk et Hurråå ;
vi lowwet, te vi vild blyw ve å ta fat,
men føst vild vi dååns no de hall å æ Nat!

--

Si den Gong da wa der jen Daw i æ Oer,
hwo vi ålld kunnd kom sammel te Gilld i æ Goer;
vi wa ålldsammel Liig, bådde stuer å smo,
å toomhæændet ingen fæk Low te å go.

En Sjellbinder håe no di fliest o æ Ejn,
å en gammeldas Høøstkåel æ ålde møj ræjn,
hwa vi ander skuld faar ha en Uug te å laww,
de høøste di no o en jenle Par Daww.

Hwa vi ska mæ Maskiner, a slæt ett ka fatt,
må a be om en rask lille Piig mæ en Kratt;
de ka væær, æ Maskiin ka vær gue te sett,
men dååns ve æ Høøstgilld de ka en no ettl

Næste afsnit

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Udvalgte Jydske Digte 1948 - første bind af Anton Berntsen (1949)

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage