Æ Lastræ

Mi Håsbond wa en piinwon Rad,
en uend å gjerre Knark,
å tit, næer vi i Høstens Ti
wa mæ ham i æ Mark,
han skjældt wos ud å læt wos høør,
wo Las wa åldtfå smo,
han kund jo ett blyw farre te
å leg æ Lastræ o.

Fræ tiele Muen te swoten Nat
han ferrmet å hænd i,
kons let han snakket mæ hans Kuen,
han kund jo ett fo Ti.
Hun passet bååde Huws å Haww
å fæk en hiel Flok Smo,
hun gik så tung, som hun håd fåt
et Lastræ læjjen o.

Mæ åld si Sled å Slæev han fæk
et Løwwnet træls å long,
hans Glee bløw tynd, men tyk å bre
hans Tejjnbog å hans Pong.
Han fæk en Graw -— a trowe knap,
han rolle i en lo,
om et di håd en stue Stien
te Lastræ læjjen o.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Megstur af Anton Berntsen (1925)

Udvalgte Jydske Digte 1948 - første bind af Anton Berntsen (1949)

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage