I æ Kåålkammer

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Æ Kammer wa hallfuld a Pigger å Kåål,
hwa Sællskav de wa, kund en høør a dje Tåål,
de hørrmet mæ Banden å liddele Snak,
de dunstet a Brænndvin, a Øl å Tobak;
dje Uer wa så grimm, å dje Ywn wa så villd,
en skuld trow, de wa Hegse å Trolld dæ holdt Gilld.

Æ Hjoordreng wa lii krawlet under æ Djøøn,
ve æ Stållddaer gik op, å æ Flok kam te Sjøøn,
han træænd te å soww, for æ Daw håd wan værm,
men no gik æ Nat wol mæ Swir å mæ Swærm.
Hwa hjelper et så å go tiele i Seng,
næer en ett ka fo Row — de æ sæj å vær Dreng!

Dæ gik nowwe Timer mæ Sjow å mæ Drek,
mæ Kortspel — di skjændtes om Beter å Stek,
mæ Skranjen å Hwin å Harmonikahwæel,
en Viis, dæ bløw sungen, wa skidden å fæel.
Æ Hjoordreng krøv sammel hiel innd ve æ Vekky
de lyyj som han græed — helder å håd han Hekk.

Han prøwwet å løøs et Pa Væs å en Sallm,
hans Howed bløw tung, han wa ve å fo Kwallm,
hans Ywn bløw så røø, di wa øøm å å voog,
hans Tanker bløw henn i Spetakkel å Toog.
--- Klok tow drow di sjelbøjjen Fremmet a Goor,
så føst kund dæ blyww en Smul Søwn te en Hjoorl

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Udvalgte Jydske Digte 1948 - første bind af Anton Berntsen (1949)

Tilbage