Æ Båen drømmer

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Ilaw a wa en lille Dreng
å gik dæhjemm ve Fåe å Mue,
a lo en Awten i mi Seng,
å den wa bådde værm å gue,
Æ Daer wa lot, æ Lyjs wa slot,
å a håd løst mi Awtenbøn,
mi Fåe såå, ve a wa pot:
»Gonat, mi lille Søn!«

Dæ bløw så stell i åld æ Huws,
æ Poppel raslet mæ si Blåå,
opp o æ Lowt dæ pev en Muws,
æ Kat husieret i æ Låå.
Æ Ywn bløw tunng, æ Tanker trøøg,
a sowwet, som et Båen ka soww,
men så begyndt dæ nued å spøøg
innd ve mæ i æ Stoww.

A so en Bussimand så uend,
han wa så swot å grim å vild,
å han kam kjøørend mæ en Vuen,
å den wa fuld a glowwend Ild.
»No komme han, han tåe mæ,
åk Gud, hwor er a da i Nø!
åå, hjelper I ett snåe mæ?«
— a skreg, som a skuld dø.

Så wownt a ve mi Fåes Brøst,
han gik å bar mæ o si Arm,
æ Moon wa kommen omm i Øst
å skinnet o æ Vinningkarm.
A røst ino a Angst å Skræk,
men Fåe køss't mæ o mi Pannd,
a gnej mi Ywn — æ Mand wa væk,
å de wa slæt ett sannd!

— Møj Wand æ løvven i æ Haw,
sien a wa Dreng å gik dæhjemm,
mi Fåe legger i hans Graw,
hans Milldhjed ka a ålde glemme
Å komme der en Nat så swot,
hwor a i Dødsens Angst ska røst,
så gid a, næer mi Ywn æ lot,
måt wowwn ve Fåes Brøst!

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage