I æ Skrøwtes

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Fræ æ Prææstgoer te æ Kjerkdaer
wa der ålde manne Skredt,
men æ Præst wa sempel gongend,
han kund blyw fåpuest a let.
Næer den gammel sjel holdt Tjennest,
kons så fo vild komm å høør,
å i Daw dæ kam wol ingen
i de hjaske Vejr å Føør.

Dæ wa ingen o æ Kjærrgor,
å æ Mued begyndt å søkk,
men ve han kam i æ Skrøwtes,
stod dæ liigodt nowwe Støkk.
— »Ih, nej se, Goddag Per Jensen,
skal vi mødes her i Dagl
De, som har saa langt til Kirke,
og jeg ved jo, De er svag!

Det er kønt, at Mænd og Koner,
som i Sognets Udkant bor,
gerne gaar de lange Veje
for at høre et Guds Ord.
Naa — maaske De havde Ærind
ind til Byens Apotek?«
— »Nææj, Hr. Pastor, men — en tændt jo
te æ Kappelåån skuld prekkl«

Næste afsnit

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Udvalgte Jydske Digte 1948 - andet bind af Anton Berntsen (1949)

Tilbage