Pe Kjaers Tanker om Wohærre

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Æ Himmel æ blank øwwe Mindelev By,
men Pe Kjaer æ så mørk som en Tårrensky;
han stoe ve æ Goer å æ groww illd fann,
æ Rynker æ manne å dyyv i hans Pannd.

Så komme hans Nååbo, den tykk Kresten Sme,
han hælse Godaw å han byyje: »Guds Frel
I Daw skin æ Suel å æ Bykk vil nok skrii,
såen Væjjele er et vi Bønder ka lii«.

— »Ok, hwa ka de hjelp mæ æ Suel stoe så høwt,
mi bææst Kuw legger i æ Nøs å æ støwtl«
— »Iså — er en de — ja de Taev æ jo hoer,
men de ka no da ett dryw dæ fræ æ Goer.

Do ska howws hwa dæ stoer i en gammel Bog:
De wa Herren dæ gav — de wa Herren dæ tog. —
Hå han tawwen de grummest Høwwed do hååd,
ka han sajt gjø de godt o en anden Mååd«.

Pe Kjaer stod å sukket, hans Mued wa væk,
hans T row te Wohærre håd fåt et Knæk;
han skjæwwet dieop, hwor æ Himmel æ blo:
»De er ett godt å veed, hwa han no ka find ol«

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Udvalgte Jydske Digte 1948 - andet bind af Anton Berntsen (1949)

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage