Æ Kok

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

I æ Hønnshuws wa der en fååle Molør,
en kund høør te æ Høns wa i Krigshumør,
di kaglet å klukket
å skjændtes å skrukket,
den spættet Høøn vild te å gjør Ekk,
men den swott lo å brejj sæ lii medt i æ Ree,
di brugt såen en Mund, å dæ wa såen en Vree,
te en Kywwling fæk undt å måt ha let å drekk,
å de vææst wa, æ Kok wa ett te Stee.
Æ Knævver gik o æ hjele Flok,
jen holdt mæ den swott å jen mæ den spættet,
men ingen kund fo æ Fejler rættet,
di pjadret kons løs mæ dje: gok, gok, gok!
men mæ jet bløw di stell: No kommer æ Kokl

Den slow mæ si Vinger å rejjst si Håål,
å så begyndt en å holld en Tåål:
»Åå, sikken en Relehjed I ka laww,
så soor en æ væk jen jennest Minut,
jow, I æ mæ nowwe rask Madammerl
A hår ålde kjend Mååg i mi Le—ve—daww,
udden mæ wa æ Hønnsgoer snåe kaput,
men luk no jer Nev å hold op mej å jammer,
så skal a snåe sæjj jer hwa I ska gjøør,
gi Ajt o mi Uer, di æ nok vaer å høør,
a ska læær jer å howws te I håer en Kok l«
Æ Høns stod å røst å såå: »Ok—ok—ok—
vi ved et nok—ok—vi ved et nok l«
Di gloww o æ Kok te dje Ywn løv i W and:
»De er endda godt te vi håer en Mand,
å Måågen te Kok æ der ett i æ Landl«

Æ Kok såå ålde jet vissele Uer,
men si Fjer wa så blank, å si Koem wa så stuer,
å sikke no Bjeen, å som di kund spjatt,
å sikken et Nev, å sikken et Skekk —
den spættet stod å bløw værm om si Hjatt,
å imelldgolaw fæk den swott goer et Ekk.

A so o æ Kok ve æ Tåål wa æend,
den wa magesløs brysk å vegti å dum;
a tøtt, te den lignet en Mand a hå kjæend,
—-- hwem Skam er et da no, den minder mæ om?

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Udvalgte Jydske Digte 1948 - andet bind af Anton Berntsen (1949)

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage