I Gywtermolstanker

Æ Møllers Dætter hopper å springer
å synger så glad, te de er en Løst,
hun hå lii fåt en Gullring sat o hind Finger,
å hun ska ha Brøllup en Daw i æ Høst.

Næer en Piig ska gywtes mæ jen hun howwe,
hun drømmer om jenle Hweddebrøsdaww,
dæ ska væær så fin å blank i hind Stowwe,
å gue Mad te si Mand vil hun laww.

Men nie i æ Goer stor en Kuen å wasker,
hun stywwer æ Klæjjesnuer å mæ en Stong,
hun æ træt å fåslævt å hind Klæje slasker,
hun tænke: »Den Sang vil fo Æænd engong!

Die kommer æ Piig jo — pas o, Frøken Mine,
Di kund Snåe ha fålden øwwer æ Spand!«
»Vil De svare mig ærligt paa en Ting, Stine,
ikke sandt — De elsker da Deres Mand?«

Æ Waskekuen skøllet æ Siev a hind Hender
å taaret hin Pannd, de wa værmt å hun swett,
hind Ywn bløw tuung — som a gammel Minder —
så swåår hun så kort: »Han fånærme mæ ett!«

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Jyske digte af Anton Berntsen (1969)

Udvalgte Jydske Digte 1948 - andet bind af Anton Berntsen (1949)

Udvalgte Jydske Digte 1968 af Anton Berntsen (1968)

Tilbage