EFTERSKRIFT

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

MAALET i denne Bog er som i mine tidligere
Bøger fra Engum Sogn ved Vejle. Ved Læsningen
bedes erindret, at lang Tone (Skridetonen)
er kendetegnet ved Fordobling af Selvlyden, saa at
f. Eks. aa udtales som et langt a. Stødtonen paa
t og k betegnes ved en Fordobling af dette Bogstav,
og Rulletonen er betegnet ved Fordobling af
Medlyden. Enkelte af de benyttede Dialektord
er maaske ukendte for en og anden Læser eller
kendt i en noget anden Betydning, saa at en
Forklaring vil være nyttig.

fjale: undselig.
ajt: give Agt paa.
Ganning: det mest tjenlige.
Hjavverhæel: sladderagtig Kvinde.
hæægen: lysten efter.
Duels: Dyppelse.
reenfarre: renlig.
tjenstajte: tjenstvillig.
Handting: en let haandterlig Genstand, oftest
til at rumme et eller andet.
øver æ Knøk: over de økonomiske Vanske-
ligheder.
ett andt mæ de: pyt med det.
hverandt let: jævnligt.
vær bat mæ: være tjent med.
stæj: fæstet.
øwwestild: overdreven.
skelajte: uenig.
tratte: ufornuftig, pjanket.
trøkkwon.' besværligt.
ferrme: have travlt.
hjalderwon: sjusket.
wonnfe: vanfør.
holde fal: falbyde.
gammel Pøøger: gamle, daarlige Klæder.
Slog: en utiltalende Person.
hørrme: hvirvle, fyge stærkt med Sne.
stegle: styrte.
Børren: Byrde.
Nødsdaer: Dør til Kostalden.
hwalle: dygtig.

Det jydske Folkesprog er som en gammel
sjælden Bygning, der har lidt Overlast ved at
restaureres af ukyndige og uforstaaende Bygningsmænd.
Af lutter Iver for at følge med Tiden har man
bortkastet gamle karakteristiske og ejendommelige
Udtryk og erstattet dem med nyere Ord af tvivlsomt
Værd. Det gamle solide Egetømmer har man pillet
ud og erstattet det med mere moderne, men mindre
værdifuldt Materiale. Resultatet er, at det Maal,
der tales af Landbefolkningen, mange Steder er et
blegt, jasket, ordfattigt og karakterløst Sprog, der
kun daarligt svarer til sin Bestemmelse, at være
Udtryksmiddel for Folkets sjælelige Liv.
Det var ønskeligt, om Sansen for at bevare det
værdifulde gamle Sprogmateriale maatte kunne
vækkes ikke blot hos lærde Sprogmænd, der
behandler Stoffet videnskabeligt, men ogsaa i Folkets
brede Lag, saa at man der vilde bestræbe sig for
at bevare den sproglige Fædrenearv. Ordet i 1. Kor.
14, 10: 5 Der er i Verden, lad os sige, saa og saa
mange Slags Sprog, og der er intet af dem, som
ikke har sin Betydning,' gælder ogsaa det jydske
Folkemaal.
De to Linier, der er anbragt som Motto foran i
Bogen, er laant fra et morsomt Rimbrev, som
min Ven og Raadgiver Evald Tang Kristensen en
Gang sendte mig. Nu er han imidlertid bleven
betænkelig ved, at jeg har anvendt de to spøgende
Linier paa den Maade, og han har ønsket at gøre
følgende Tilføjelse:

„A ka no ett næjt, te a moret mæ gråww,
dænd Gång te a løøst, hwa do no hå fåt skrøwwen,
no mo a dæ rowes å stowrelig låww,
å de hær omm forve wa skammele løwwen.'

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Småfolks Fånøwels af Anton Berntsen (1920)

Tilbage