Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Min Fabriksvirksomhed, der var begyndt under saa be-
skedne Forhold i Aaret 1901, var indtil 1914 i stadig
Vækst. Jeg kom efterhaanden til at beskæftige 15 Mand,
og der udgik hvert Aar et stort Antal Harmoniums fra
Fabrikken. De fleste af disse Instrumenter blev her i
Landet, men nogle fandt dog Vej til saa fjerne Steder
som Indien, Kina, Argentina og Arabien. Saa brød Krigen
ud i 1914, og det føltes som et lammende Slag. Man havde
jo aldrig oplevet en Krig og anede ikke, hvordan Livet
nu vilde forme sig. Foreløbig gik alt dog sin vante Gang;
mine Kunder blev ved at købe Harmoniums, og Krigen
blev holdt udenfor Danmarks Grænser. Da Undervands-
krigen begyndte, blev der Vanskeligheder med at skaffe
det fornødne Materiale til Fabrikationen. Man skulde
have et Certifikat fra Industriraadet for at kunne faa
Varer hjem fra Udlandet, og nu fik jeg Lejlighed til at
erfare, hvordan det gaar, naar Erhvervslivets Interesser
skal varetages af et Kontorpersonale. Jeg skulde have en
Varesending hjem fra England, og da det trak noget ud
79
Ifi
med de Papirer,. jeg skulde have fra Industriraadet, rejste
jeg til København for at tale med vedkommende. Jeg
vendte mig paa Industriraadets Kontor og fik her i Løbet
af en Time tre forskellige Forklaringer. Først hed det,
at min Ansøgning ikke havde været forelagt Raadet endnu,
men at den nok vilde blive forelagt i Dag. Senere blev
der sagt, at man ikke kendte noget til min Sag og ikke
anede, hvad det drejede sig om. Tilsidst blev det oplyst,
at min Ansøgning allerede var bevilget, og at det øn-
skede Dokument var afsendt til Vejle.
De stadig stigende Vanskeligheder med at skaffe Ma-
terialer nødte mig til at indskrænke mit Folkehold, og ved
Krigens Slutning havde jeg kun Halvparten af mit Per-
sonale tilbage. Men det var de ældste og dygtigste af mine
Medarbejdere, jeg havde beholdt, og det passede mig i
Virkeligheden bedre end at have saa mange Folk i Ar-
bejde. Min Del af Arbejdet blev mere overkommelig, og
jeg fik mere Tid til min litterære Syssel.
Pastor Johan Geismar, som i 1913 blev Sognepræst ved
Vor Frelsers Kirke i Vejle, blev hurtigt min gode Ven,
og jeg kom nu til at tage mere aktivt Del i Sognets Me-
nighedsarbejde. Jeg var Medlem af Menighedsraadet, og
jeg havde været med til at indstille Johan Geismar til
Embedet. Han kom til at betyde en Del for min aande-
lige Udvikling, ikke blot ved sin Forkyndelse i Kirken,
men mindst lige saa meget ved vore Samtaler paa To-
mandshaand, hvor jeg fik Lejlighed til at beundre hans
redelige Sind og hans uovervindelige Trang til at trænge
til Bunds i de Spørgsmaal, vi drøftede. Hans elskelige
Hustru, Vilhelmine Geismar, var ham en uvurderlig Med-
hjælp i Menighedsarbejdet.
Den spanske Epidemi i Aarene 1918—20 kom til at
berøre os paa smertelig Vis. Fru Geismar blev angrebet
80
af sygdommen; det udviklede sig til Meningitis, og det
blev hendes Død. Det var et uerstatteligt Tab for Pastor
Geismar og hans tre Døtre, og det var en stor Sorg for
Menigheden. En lille Mælkedreng hørte Rygtet om Fru
Geismars Død ude i Byen, og han udbrød: „Nej, det vilde
jeg endda nødigt, at det skulde være sandt Da Bud-
skabet naaede mig, følte jeg det, som om Temperaturen
pludseligt var faldet flere Grader. Og da Fru Geismar
blev begravet, fik hun det største Ligfølge, jeg mindes
at have set i Vejle. Pastor Geismar maatte tage et Aars
Orlov fra sit Embede, og man troede næppe, at han vilde
blive i Stand til at fortsætte sin Præstegerning. Det lyk-
kedes ham dog at rette sig saa meget, at han kunde blive
i sit Embede til sin Død i 1930.
Epidemien krævede flere Ofre blandt vore Venner. Vor
Nabo, Pastor Anders Larsen, som havde været Missionær
i Indien, mistede sin Datter, en yndig og rigt begavet
ung Pige, som man havde ventet sig meget af. Og Jern-
baneassistent H. P. Hansen, som i mange Aar havde været
min gode Ven, og som man hjulpet mig med at føre mine
Regnskaber, døde i 1920. Hver Aften hørte vi Lyden af
Ligvognen, der kørte gennem Ørstedsgade, og det var lige
ved at gøre min Hustru tungsindig. Min gamle Ven,
Evald Tang Kristensen, var meget smerteligt berørt af
de mange Dødsfald, og da vi en Dag talte sammen, sagde
han: „Det er de gode, der dør, det er dem, der bliver ta-
get bort. De andre faar Lov til at leve. Det er derfor man
gaar her og bliver saa gammel !'
Epidemien gik vort Hus forbi, og Aaret 1918 bragte
min Hustru og mig en stor Lykke. Den 11. September
fødte min Hustru en Datter, og vi var ikke længere et
barnløst Ægtepar. Pastor Geismar døbte vort Barn, og en
Dag sagde han spøgende: „Hun er jo ligefrem køn, hvem
81
kan det være efter?' Vi var jo ikke længere helt unge, og
det var med en vis Stolthed, vi præsenterede den nyfødte
for vore Venner. Da min Hustru en Dag kørte ud i Nør_
reskoven med Barnevognen, raabte en Dame til hende..
(foto af Anna Louise)
Anna Louise
„Hvad er det for et Barn, De kører med? Hvor har De
faaet det fra ?' Og min Hustru svarede glad: „Det er
da mit eget
1 1919 fik vi en Dag Besøg af Jeppe Aakjær, som kom
sammen med Evald Tang Kristensen. Han var venlig og
hyggelig og syntes at befinde sig vel i vort Hjem. Da han
spurgte om min Alder, og jeg sagde, at jeg var 46 Aar,
sagde han: „Det er noget sent at begynde at digte, naar
82
man er 46.' Aaret efter kom han igen paa en lille Visit.
viste ham et Digt, som jeg havde skrevet om min Far,
Jeg
og jeg sagde, at jeg i Anledning af dette Digt var ble-
ven beskyldt for at være paavirket af Aakjær. Dertil sva-
rede han: „ m saa var, saa var det vel ikke det værste !'
Men efter at have læst det igennem, sagde han: „Jeg
tror ikke, der er noget af Aakjær i det Digt, det er vist
altsammen Deres eget.' Senere skrev han flere Gange
venlige og opmuntrende Breve til mig. Han beklagede, at
jeg var saa lidt frodig. „De skal skrive en Masse Vers,
skriv løs, skriv af karsken Bælg !' hed det i et af Brevene.
I Aaret 1920 var vi med til at opleve den Glæde, der
skabte Feststemning i alle danske Hjem: Sønderjyllands
Genforening med Danmark.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| De mange aar jeg har i Verden levet af Anton Berntsen (1950) |
Copyright ISCA Software 2023-