Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
FØRSTE AKT
En gammel Købmandsgaard med høje Bindingsværks Pakhuse. Gaarden en
lukket Dagvogn og andre Køretøjer.
FØRSTE SCENE
Søren Hartvig kommer med Favnen fuld af Pakker, som han læsser paa
Dagvognen. Ole Pal I esen kommer ind bagefter ham.
Ole Pallesen
Æ de æ Dawwvuen te Kragelund?
Søren Hartvig
(mut) Ja de æl
Ole Pallesen
Hwitte kjøer do?
Søren Hartvig
(arrigt) Klok trej !
Ole Pallesen
A vild gjaan kjøør mæ dæ, de ka en wol nok. Hwa?
Søren Hartvig
(hidsigt) Nej !
Ole Pallesen
li men sødeste Bøen, hwa æ dæ da ve -et! Hå do
ett Plads te mæ?
Søren Hartvig
(rasende) Nej !
Ole Pallesen
(trækker sig lidt tilbage) HOW, how, bid ett æ Næjjs a mæl
De må en hæjsen sæjj, de er en Kåel dæ gi råe
tyddele Beskejn! (Søren Hartvig gaar).
7
ANDEN SCENE
Ole Pallesen. Jørgen Gaardskarl kommer med en Kost- og giver sig
til at feje nogle Halmstraa sammen.
Ole Pallesen
Hwa æ de da for et gal Spøgels te Dawwvuens-
kusk I håe hie? Han skuld ha en V esk Halm ve æ
Øør, såen te en kund ta sæ i Ajt få haml
Jørgen Gaards karl
et gal Spøgels? Er et Søren Hart-
Hwa sæje do
vig do mien?
Ole Pallesen
A fæk ham ett spuer om hwa han hjed, få a wa
ræj han skuld får o mæ, men de æ da ham dæ kjøer
æ Dawwvuen te Kragelund.
Jørgen Gaardskarl
Ja de æ rele nok, de æ Søren Hartvig. Da æ
han hæjsen jet a di bææst Mennesker a kinde hier
o æ Juer!
Ole Pallesen
No, oska han væn jen a di bææst! Ja så æ vi an-
der helder ett få kjønn da!
Jørgen Gaard skarl
Da æ et som a sæje, Søren er et groww godt Men-
nesk. Han æ nok nued gallhowwedet, å næer nowwe
drelle ham ka han blyww så steddek te han ett æ te
å fløtt å æ Stæj, om en så spænde fie Hææst få ham
mæ Patentskagler. Men hæjsen æ han lisså gue som
æ Daw æ long.
Ole Pallesen
Ja ja, læ ham væær den han æ. De æ slem nok å
vær gallhowwedet, de ka dæ kon møj SpetakkeL å,
men de æ da ingen usjønle_ Fejl. _De æ di -usjønle
Fejl, en ska ta sæ i Ajt få. —— A tøgges do kålde
ham Søren Hartvig, han æ dawel ett i Familli mæ
Peder Hartvig i Kragelund?
Jørgen Gaard skarl
JOW, de æ hans Hallbroer. Kinde do Peder Hartvig?
Ole Pallesen
Ja, de wa ham a skuld ha wan ud te. A lønt let
Pææng ve ham o de siist Mærkend, demm vild a ha
wan ud flyj ham.
Jørgen Gaard skarl
No, såen å fåsto —do skuld ha wan ud te Pede
Hartvig! Ja så er et- rimele nok, te Søren ett håd
Plads te dæ.
Ole Pallesen
Æ di tow da nued imelld?
Jørgen -Gaard skarl
Om di æ nued imelldN Joww, de ka en ves nok
sæjj udden å -fåsnakk sæ. Men no er et ett vaer å
spøør mæ om mieÄor a -nå ingenting sæjj. A ska
spænd få å spænd fræ for ålld demm dæ kommer i
æ Goer, men a må hwerken høør nued helde si nued
helde snakk om nued.
Ole Pallesen
De wa hoor Kondisjoner. Men no må a wol så si,
om a ka fo en anden Befodring te Kragelund.
Jørgen Gaard skarl
De ka do godt spåår, få Peder Hartvig komme
herind te æ By i Daw, å han kjør hieind. De ka ett
wåår lænng inden han æ her.
Ole Pallesen
No ja, såmøj bæjje, så spåer a den Rejjs! (han gaar
fløjtende bort).
TREDIE SCENE
Jørgen Gaard skar l. Mariane kommer med en Kurv Og en Blikdunk.
Jørgen Gaardskarl
Nå, Mariane, hudden goer et så_ — hå do fåt di
Ærinder fåræt?
Mariane
Nowwe a dem håer a da, men a æ så ræj få te
a hå glemt de hall, a æ da bløwwen så rinng te å
howws. Henrik flyj mæ en Sæddel mej, men no ved
a ett hwoe den æ bløwwen å.
Jørgen Gaardskarl
Hwa håe do i æ Dunk!
Mariane
Æ Dunk?
—Ja de æ sannd, den skuld a ha Bensin
i, de håd a hiel glemt, a goer endda mæ en i æ
Håend. En blywe da osse jo længer jo mie tratte.
Ja så må a astæj igjen.
Jørgen Gaardskarl
Pas no da o, te do ett komme fåsilde te æ Daww-
vuen !
Mariane
A ska nok strææv, men de kund snåe blyww godt
om en ett kam mej hjem. I Muen sæel di æ Hytt
øwwer æ Howed o wos. En ka snåe blyw sæer i æ
Howed ve å tænk o åld den Sællehjed (hun gaar).
[10]
FJERDE SCENE
Jørgen Gaardskarl. Ole Pal I esen kommer, rygende paa en Cigar.
Ole Pallesen
Hwa er et for en Agsjon der æ så møj Snak om?
ÅIId Vejjn hwor en komme snakke di om en Agsjon
dæ ska væær i Muen i Kragelund.
Jørgen Gaardskarl
De er æ Urmagges Huws dæ ska sææles. Peder
Hartvig hå no Pææng standen i et, å siist Gong æ
Urmagge skuld betåål æ Renter, kam han et Par
Daww fåsilde. Så næjt Peder å ta imued æ Pææng,
å no sætte han æ Huws te Twangsagsion. A no
tøgges Folk jo, te han æ wal hoer ve æ Urmagge.
A måt hæjsen ett snakk om et, men hwa, do for et
jo å veed ilywl. -De æ osse diefå te æ Dawwvuens-
kusk æ let wanskele i de hie Daww.
Ole Pallesen
Ka de ett vær ham liimøj te æ Urmagges Huws
ska sææles?
Jørgen Gaardskarl
Næj, de ka et o ingen Mååder. Dæ bue en bette
Piig ve æ Urmagge, hinnd nekke han te hwæ Daw
næer han kjør fåbi; å næer no æ Urmagge ska fræ
æ Stæj, så komme hun osse væk, å så æ den Glee
fåbi. Han trowe wolsajt te do æ Lievhaver te æ
Stæj, de wa nok diefå han ett vild ha dæ mej derud.
Ole Pallesen
No såen er et de henge sammel! Ok hwo di Kwinnd-
folk endda gjø manne Ulykke! Å så ska en anden
sælle Mennesk øwwefuuses a såen en Fløs, fåde te
han ett ka fo æ Urmagges Piig å sil Ka han -da få
Skam ett gywt sæ mæ hind å fo hind hjem te sæ,
så ka di jo sed å nekk te hwerander lisså lænng di
gidde. Hwa?
Jørgen Gaards karl
Næj, de ka han ett såwal, for æ Piig er ett skek-
ket te å blyw gywt.
Ole Pallesen
Men hwa æ dæ da ve et mæ hind?
Jørgen Gaardskarl
(banker sig med Fingeren paa Pandem er ett hiel rele hieoppe
Ole Pallesen
Men Herregud da, hun -hå dawel ett mest hind
Fåståend ?
Jørgen Gaard skarl
A ved snåer ett hwa en ska kålld et; hun æ skel«
kele nok å _gjør ingen Bannis, men hun ka zingen
Mennesker kinnd, å hun ka ingenting howws.
Ole Pallesen
Hwodan æ de da gawwen te, te hun æ bløwwen
såen en Stakkel?
Jørgen Gaardskarl
Jaa — hwodan er et gawwen te
en ved jo nok
nued om et, men en må jo -ingenting sæjj. A ska pas
mi Arrbed å holld mi Mund.
Ole Pallesen
Hwoe ska den sælle Piig så hen næer æ Stæj blywwe
soeld? Hun blywwe dawel ett hiel husvild?
Jørgen Gaardskarl
Næj, de æ dæ ves ingen Fåår få, men om hun
[12]
blywwe fånøwet mæ de Stæj hun ska te, si de blywwe
no andt. A ska nok wåår_ mæ få å sæjj hwoe de æ.
Ole Pallesen
A ka ett fåsto, te Peder Hartvig ett vild ta imued
æ Urmagges Pææng, -ve han kam å •,lild flyj ham
dem. Han æ da hæjsen skekkele nok å ha mej å
gjøør; en ka godt gjøør en Handel mæ ham, næer
en da sjel sie sæ let få.
Jørgen Gaardskarl
Ok ja, jow Peder æ såmend rele noks men en
twæære Hund æ han no ilywl. Ä så hå han jo Bryd-
deri mæ æ Kwinndfolk — men a ska holld mi Mund,
a må hwerken hold mæ den jenn helde den andem
Ole Pallesen
Næ] såmend, de må do wol ette En lille Drøggi-
skjælling gie di wol ålldsammel. — Men hwifå kund den
Urmagge ett osse ha kommen mæ æ Pææng te æ Ti?
Jørgen Gaard skarl
De æ osse Twæærehjed, men o en anden Fasoen.
Han hå sat sæ i æ Howed, te han vil ett skryw
Ræjjninger te Folk; næer han hå dannet dje Klok-
ker, så hå han goer de han skal, å så blywwer et
væst få dem sjel, dæsom di ett kommer å betåel ham
for et. Han hå Pææng tegue ve de hall å æ Sown,
men han hå sjælden nowwe i æ Ras. Groww døgti
æ han jo, men han for ett nued ud å et, å en sæære
Feege æ han. Han ka jo ett betåål, næer han -ett
håer å betåål mej.
Ole Pallesen
En ka snåe blyw hiel nysgerre ve å høør om såen
[13]
no aparte Mennesker. Ka en ett fo let bæjje Rele-
hjed o, hudden de henge sammel mæ den syyg Piig?
Jørgen Gaardskarl
Ett ve mæ, a må ingenting sæjj, a ska hen å
pas mi Arrbed. Men die kommer æ Urmagges Hus-
holder; de ka væær do ka fo nued å veed ve hinnd.
FEMTE SCENE
De forrige. Mariane.
Jørgen Gaardskarl
Nå Mariane, fæk do så nued i æ Dunk?
Mariane
Ja, no er a farre te å draw hjem.
Jørgen Gaardskarl
Hie er en Mand, dæ godt vild snakk let mæ dæy
men kom ett få næer te ham mæ æ Bensindunk, få
han ryge Sigar (han gaar).
Ole Pallesen
No, do holde Huws for æ Urmagge i Kragelund,
de æ nok ingen nem Bestelling?
Mariane
Ok jow, de er en magesløs gue Mand å væær ve,
men en anden æ jo en sælle Trat.
Ole Pallesen
Jamen han hå jo ingen æ Kas, sæje di,
hwa foe do så å hold Huws mej? Hwifå ka han ett
sørre få å kras hans Pææng ind lissom ande Folk?
Mariane
Ok, de ka han ett gjø ve, de æ -si Natur, han æ
møj få gue a sæ.
[14]
Ole Pallesen
Hwa er et få nued mæ den syyg Piig der æ ve
jer — hwor æ hun kommen fræ?
Mariane
Hun æ kommen fræ Amerika å die æ hun føj,
men hind Fåe wa en Dansker, han kam hjem mæ
hind få trej Oer sien, å så kam di te å bue ve wos.
Men hind Fåe wa sykk, å han løwwet kons et Oer
atte; så bløw æ Piig så sælle i hind Howed, te hun
ett kund rederier sæ sjel, å så wa vi nøj te å be-
holld hind.
Ole Pallesen
Sørret hun da såen øwwe hind Fåe, te hun bløw
sykk å et?
Mariane
Hun sørret groww møj øwwe hind Fåe, men de
wa ett jennest de, de wa osse no Kjærresteri de wa
gal mej. Hun wa nued gue Venner mæ ham Søren
dæ kjøer æ Dawwvuen, å vi wa ett kloger end di
wa Kjærrester, men så drow han te Kjøvenhawn å
skuld vær Soldat, å imelldgolaw fæk Peder Hartvig
hind snakket få, såen te hun bløw fålowet mæ ham.
De wa ves osse nued hind Fåe dæ drøw o et, han
vild jo så gjaan ha hind fåsørret inden han døø.
Men dæ wa nok wal let atte ham, ve han wa dø,
å så bløw Peder gywt mæ Petrea, hun wa ett så
kjøn, men hun hååd æ Skjællinger. Så wa et de bløw
gal mæ Mary, hind Fåe wa dø, å Søren hoor hun
ålde fræ, å Peder wa gywt mæ en anden
-— de wa
mie end hind Howed kund hold te. De æ no fååle
[15]
nued mæ de Rjærresteri, de må en helst holid
Ole Pallesen
No såen gik et tel De wa hæjsen let sempel a
Peder Hartvig å bær sæ såen adl
Mariane
Han sie jo wal møj o æ Pææng, men han ka så-
mend ett gjø ve et, de æ si Natur, de æ nued han
æ føj mej. Han håer et såmend ett få godt mæ Pe-
trea, få hun ved godt te de wa hind Pææng, dæ gor
et ud. No æ hun så ræj få, te de liigodt æ den an-
den han gjø mjest ud å. Hun ka ett tool te han
komme næer te æ Urmagges Huws, hun æ ræj få
te han ska fo Mary å si. A så soor han æ udden æ
Goer, go hun å lure atte ham for å si, hwoe han go hen,
Ole Pallesen
Så er et hinnd, -dæ vil ha æ Piig væk, ka a tænk?
Mariane
Ja, de æ hinnd dæ drywe o et; Peder for ett Rolle-
hjed få hind inden Mary kommer astæj. Henrik vil
ett skell sæ ve hind, å så ska han no drywwes ud
å æ Huws.
Ole Pallesen
Ok sikke da nued ! Men hwoe ska den sælle Piig da hen?
Mariane
Ja hun ska jo ves i æ Doorkjest.
SJETTE SCENE
De forrige. Søren Hartvig nærmer sig lyttende.
Åk Herregud da, ska hun i æ Doorkjest! De
[16]
Søren Hartvig
(træder nærmere) Hwem æ de dæ ska i æ Doorkjest —
de æ dawel ett Mary?
Mariane
JOW, de æ da de di arrbede o, men de ka væær
a måt ett ha så et. A er en gammel Trat.
Søren Hartvig
(ophidset) I æ Doorkjest! Æ do ves o de passe?
Mariane
JOW de passe gue nok, men de knivve dem nok
å fo æ Dogter te å skryww æ Papire. Han ska jo
gi hind Attæst o, te hun æ frææ hind Fåståend,
Søren Hartvig
(ude afsig selv) Dæsom -de æ sannd, så æ Peder de
støøst Skåen dæ ka go o æJuer, å så æ han ett
bæjje vaer end te en skuld gi ham ålld di- Tæsk,dæ
ka leg O hans Røkkl - (han gaar hurtigt ud). -
Mariane
Åå _jøsses da, sæj da ett såen nued! A æ så ræj
dæ ska skie en Sællehjed, håd a endda holdt mi
Mund (hun gaar).
SYVENDE SCENE
Ole Pallesen. Jørgen Gaards karl kommer ind paa Scenen og Søren
Hartvig følger efter ham.
Jørgen Gaardskarl
(gnider sig forlegent i Hænderne) Næj, lille Søren, de må do
ett fålanng a mæ, så manne Pææng ka a ett flyj dæ.
Hwoe skuld a fo ålld di Pææng fræ?
Søren Hartvig
Do ka godt dæsom do vil, a ved do håe dem i
[17]
æ Spåårkas, å do gjø mæ en fååle stue Tjennest mæ
et. Do ska fo dem igjen te Desember Termin I
Jørgen Gaardskarl
Næj, a kan ett, Søren, do må ett fålanng et a mæl
Men do æ jo en stue Tåsk, som do bær dæ ad.
Den Mand, hie stoe, kund lisså læt ha lønt dæ di
tuwsind Dååler, som han ka klø hans Næjjs, å no
hå do fånærmet ham ve å næjt å ta ham mej te
Kragelund. Håd do ett goer de, så kund do kaskiese
ha lønt æ Pææng ve ham.
Søren Hartvig
A kinder ett den Mand, å a vil ett teg te frem-
met Folk.
Jørgen Gaardskarl
Næj, do vil ett— der æ så møj en vil ett, men
de ka go såen te en blywwe nøj te et ilywl. Do
skuld føjj dæ let mie atte ande Folk, Søren, æ
Twæærehjed kommer en ålde vidt mej. En komme
længst mæ de gue, diefå ska en snak Folk atter æ
Mund så lænng en o nowwe Mååder kan. Så blywe
di så godt tepas, å så wanke der osse en Skjælling
engong imelld. Der æ ett mie Umååg ve å sæj ja
end ve å sæj nej.
Søren Hartvig
Do ska ett snak om Twæærehjedl Næer do ett
vil gjøør mæ den Tjennest mej å flyj mæ di Pææng,
så æ do lisså twæære som a æ. Der æ ett mie Umååg
ve å sæj ja end ve å sæj nej!
Jørgen Gaardskarl
Aå sikke da no Snak, do no stor å sæje. De er
[18]
en anden Sag, næer dæ ska Pææng te. A håe jo
så te a kan ett!
Ole Pallesen
Hwa er et I snakker om?
Jørgen Gaardskarl
De æ Søren dæ vil løøn tuwsind Dååler ve mæ
te å kjøøv æ Urmagges Huws for i Muen o æ Ag-
sjon. Men a kan ett—a kan rele ett! (han gnider sig i Hænderne).
Ole Pallesen
Ska æ Pææng da fålld lii ve æ Hammerslaw —
ka han ett fo æ Huws betrow?
Søren Hartvig
Dæsom a ett lii stoe mæ æ Pææng i æ Håend,
næer æ Hammerslaw fålde, så for a mi Bod kassieret.
Så møj kinder a mi Bror Peder!
Ole Pallesen
Ok sikke da no Twææreri!- Ja a ka ett flyj dæ
dem, a håe nok lii tuwsind Dååler i mi Tejjnbog,
men demm skylder a Peder Hartvig, å demm ska han ha.
Søren Hartvig
(bittert) Ja, han ska ha åld de der æ te!
Ole Pallesen
Æ Pææng ka a ett flyj dæ, men a ka sæjj dæ
hwa a vild gjøør, om a wa i di Stæj. Så vild a go
hen te Peder å snak mæ ham om å fo et jawwnet
o en gue Mååd. I æ jo da ordenlig Mennesker beg-
getow, de må dawel kund snakkes i Laww o en Fa-
soen. — De er ett godt, næer Søskend blywwe skel-
ajte, de ka a snak mej om. No er et trødde Oer
sien mi Broer drow te Amerika, vi wa bløwwen nued
[19]
imelld om en Piig, vi beggetow vild ha, å så drow
han å mæ hind. A wa så vre te a næjt åÆyj -ham
Håend te Awwskejn, å Ze hår a fåtrøt så hårdt sien.
No vild a endda ha giwwen møj- teae en kund ha
fåt ham å si igjen, å te vi kund ha bløwwen fåligt
(han tørrer sine Øjne. Søren Hartvig ser ned -i jorden og svarer ikke. Der hø—
res Vognrummel).
Jørgen Gaardskarl
Så, die håe vi Peder Hartvig I A ska hen å spænd
fræl (Jørgen Gaardskarl og Søren Hartvig gaar).
OTTENDE SCENE
Ole Pallesen. Peder Hartvig kommer. Jan følger efter i nogen Afstand.
Peder Hartvig
Godaw, -Wolle Palleseny- no er et -dæ! Jørren såå,
dæ wa en Mand, dæ vild snakk mæ mæ.
Ole Pallesen
Godaw, Peder Hartvig I Ja, a æ jo let i Zi Skylde
hjed, må a flyj dæ æ Pææng hie?
Peder Hartvig
De wa et en Skam å sæjnæj te. Pææng æ aldtie
bruggele, isæer i di -Tie vi håe no.
Ole Pallesen
Hwa, æ do ett fånøwet mæ æ Tie,
Peder Hartvig
ÅE Tie kund wol endda go an,
ha fåt no Folk, dæ wa te å liid OY
jo længer jo ringer mæ de. A en
ha ilywl.
[20]
æ di ett gue nok?
dæsom en kund
men de blywwe
stue Løen vil di
Ole Pallesen
(tæller Pengesedlerne op) Hie skuld di væær, prøw no sjel
å si om de ett passe. A så ska do ha Tak få Løen.
Peder Hartvig
(tæller Pengesedlerne eftei) JOW, de ska nok vær rele. - (Jan
nærmer sig lurende bagfra, Ped er Hartvig vender sig om imod hamh
vil do, Jan, go do helder hen å si let atter mæ æ
Hææst! (til Ole Pallesen) - Do skuld wol hæjsen ha håed
en Kwittiering? djan gaar).
Ole Pallesen
De behøwwes ett få di Pa Skjælling, saa møj kinde
vi da hwerande.
Peder Hartvig
Komme do ett zud te wos de hie Gong? Do skuld
lii ha sjet et -Par røø Plaag a håe
Ole Pallesen
A kund godt ha fåt =Stoond å kom ud te -jer -i
Muen, men da ska dæ jo vær Agsjon, sa hå do wol
ett Ti te å handel om Plaag? . (Pedei Hartvig vredt til
og vender saa Ryggen@.C Hwa, bløw han no fånærmetY Så
må a helder gol (han gaar).
NIENDE SCENE
Peder Martvig. Petrea kommer -ind med -en Kurv paa Armen -og -en
Paraply i Haanden.
Petrea
No gor a så hen å fårætter mi Ærinder.
-Peder Hartvig
Ja gjø de, men hwa wa et do snakket om, skuld
do ett ha Pææng te ny Fååd?
Petrea
De behøwwes ett, a hå fåt di gammel klinket. De
[21]
gammel ka sajt vær godt nok, så lænng vi håe den
Draldermætt te Piig, hun slor et jo i Støkk ilywl.
Peder Hartvig
Do hår osse snakket om en ny Hat, ska a ett flyj
dæ Pææng te den?
Petrea
Næj, de ka do godt spåår. Så lænng vi håer et
som vi håer et foer a ålde en glad Daw ilywl, å så
ka et vær liimøj anden æ Hat æ ny helde gammel.
Do ræjn mæ ett møj, hwa skuld a så pynt mæ få!
Peder Hartvig
Aå, sikke da no Snak, sæj da ett såen nuedl
Petrea
Dæsom do kjet dæ nued om mæ, så sørret do få
å fo æ Dogter te å -skryww di Papierev såen te vi
kund fo den tåvvele TØS send væk. A sowwe ett en
- rolle Nat inden hun æ henn. En gywt Kuen skulld
dawel ha en lille Smul Rætl
Peder Hartvig
A vil godt go hen å snakk mæ ham om et igjen,
men en ka jo ett nøø ham te et. Han tøgges jo ett,
hun æ rinng nok te å komm såen et Stæj.
Petrea
Do fæk ham nok te et, dæsom de- wa dæ nued
om å gjøør. Men do sie ves lisså gjaan, te en anden
gor i æ Kjeeld en Daw!
Peder Hartvig
Aå ti da stell, Petrea, do æ jo hiel frææ æ Snøws.
A ska go hen te æ Dogter lii mæ de sååm!
[22]
Petrea
Ka do ett læ dæ fåsto mej, te han ska fo et godt
betald? Æ Dogtere vil wol osse tjen Pææng, lissåwal
som ande Folk!
TIENDE SCENE
Peder Hartvig. Petrea, Søren Hartvig kommer ind med en Køre-
pisk i Haanden.
Søren Hartvig
(i en ophidset Tone) Hwa er et få no Helvedes Kunster
I hå for mæ Maryl Ska hun sættes i æ Doorkjest?
Do swåer ett o de a spøer om — ka do ett høør en
tål te dæ?
Peder Hartvig
(ser op med forstilt Overraskelse) Hwa, er et mæ do tal te?
Da æ de hæjsen nyt?
Søren Hartvig
Swåer mæ o spøer -om I Ska Mary -sættes i
æ Doorkjest?
Petrea
Hwoe mon hun hæjsen skuld hen? En ka da ett
fåswåår å læ såen ee sælle Mennesk go løs, der ett
håe si- Fåståend, hun ka jo gjøør en Sællehjed -ve
bådde sæ sjel å ander. De ka jo væær hun ka kjee
sæ, næer hun kommer et Stæj, hwoe di fåsto sæ o
hind Syggen.
Søren Hartvig
De wa ett dæ a spuur, Petrea, di Sindelaw kinder
a! Men do, Peder, håe dawel håd let teøwes få Mary
engong, hwodan ka do da nenn å vær såen et Skåen
ve hind! Å de vil a sæjj dæ, dæsom do gjø de, så
[23]
æ do ett bæjje vaer end te en skuld sliid en Gjaar-
stawer op o di Røgstøkkel
Peder Hartvig
(til Jørgen Gaardskarl, som i det samme kommer forbi) De do
Jørrenj do ska vær- Vidne o, te Søren hi truet mæ
mæ KIØ!
Jørgen Gaard skarl
Næj, a hå ingenting hoer, a æ så fåkølet lii i di
hie Daww, å de hå såen slawwen sæ o mi Høørels!
Søren Hartvig
- (bedende) Ka et+ ett gjøres om mæ den Agsjon?
Æ Urmagge hå jo ingen Uund goer dæ, hwifå ska
han jawwes ud a si Huws? Å dæ kund dawel væær et
andt Stæj å fo Mary hen, hwifå skahun i æ Doorkjest?
Peder Hartvig
Æ Huws blywwe soeld i Muen, å æ Urmagge ska
fløtt, å do ska hold di- Næjjs fræ ander - Folkes Sa-
ger!Ned do så del
Søren M artvig
(i Ustyklig Hidsighed) Din elendige (han løfter Pisken mod
Peder, og Petrea værger fok sin Oland med Paraplyen).
Petrea
Hjelp, hjelp!
han vil slo mi Mand fådærretl Åå,
hjelp wos da!
Tællet falder hurtigt.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Halvbrødrene af Anton Berntsen (1929) |
Copyright ISCA Software 2023-