Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
TREDIE AKT
Foregaar den følgende Dag udenfor Henrik Urmagers Hus.
FØRSTE SCENE
Auktions gæster. Ole Pallesen.
Ole Pallesen
(kommer ind) No, er et hie æ Agsion ska væær de
æ wol ett begyndt ino?
En Auktionsgæst
De æ lii ve æ ni, te de skulld ha begyndt, men
æ Fuldmegti er ett kommen ino, å Peder Hartvig æ
her helder ett. Han plejje hæjsen å vær groww be-
stemt te å pas æ Klokkslætt. En kund snåe ha Tan-
ker om, te de ett bløw te nued.
Ole Pallesen
Ja da ka et ett betåål sæ å go hieræt lænng,
dæsom de ett blywwe te. De ka væær do æ Liev-
haver te æ Stæji
En Auktions gæst
Åå, de ved a ett, de kommer an o, hwa de ska
koost. Men de si hæjsen ett ud te å blyw ræt manne
te å byyj o et.
Ole Pallesen
Ja, a ska ett byyj et op få dæ, de er ett andt end a
jenle Nysgjerrehjed a æ her. Æ Huws si godt nok
ud, men diefå ka dæ jo godt væær en usjønle Fejl
[34]
ve et. —- Hwa mon de æ for et Kwinndfolk die kom-
me renden?
En Auktions gæst
— hwa mon
A trowe de æ Peder Hartvigs Kuen
dæ no æ ve et?
ANDEN SCENE
De forrige. Petrea.
Petrea
(kommer løbende, uordentligt paaklædt og med forpjusket Haar) æ
der da ingen a jer, dæ hå sjet mi Mand? Åå, hwor
æ han da henn —a æ så ræj få, te der æ -skie en
stue Sællehjed! Åk Gud, hwa ska en da gjøør!
Ole Pallesen
Æ Peder bløwwen henn få dæ?
Petrea
Åk Gud ja, a ved ett hwoe han æ! A hår ett
sowet i manne Natter, å i Awws wa a sa dødsens træt,
te a kund ett hold et ud længer—— a hå sowet som
en Stien æ hieleste Nat, å ve a wowwnt i Monnes, wa
mi Mand henn. Hans Seng wa toem, men en kund
si te han hååd wan i en. Åå, ka I da få Guds Skyld
ett hjelp mæ å finnd ham?
Ole Pallesen
Men hwa æ Folk i æ Goer — hå di ingenting ajt?
I hå jo da bådde en Kåel å en- Piig.
Petrea
Di æ osse henn! A hå gawwen å rovt atte dem
ålldvejjn, men der æ ingen dæ swåer. — Aå hwa er
et da for en Sællehjedl
[35]
TREDIE SCENE
De forrige. Henrik Urmager og Mariane kommen ud af Huset.
Henrik Urmager
Hwa æ dæ ve et?
Ole Pallesen
De æ Peder Hartvigs Kuen dæ sæje, te hind Mand
æ henn, hun æ ræj få te der æ skej en Ulykk. Æ
Viig å æ Råel æ osse henne
Mariane
Er æ Piig osse henn? Da æ Peder dawel ett drawwen
å mæ hind! De ka væær han hår ett -kund holdt et
-ud mæ Petrea -Aængerl
Henrik Urmager
Hwiss—s—s, ti da -stellv læ wos ett sæjj mie end
vi ved!
-Mariane
Nej, de æ osse sannd! A er en sælle Jen te å snakkl
Ole Palles em
Hå do ett snakket mæ jer Nååboer, æ der ingen
a demm dæ ved nued helde hå hoer nued?
Petrea
JOW a hae, men v-— aa a kan ett miel (hum er ved at segne
men Ole Pallesen griber hende og støtter hendeV
FJERDE SCENE
De forrige. En Pige kommer hurtigt løbende.
Pigen
Petrea, a skuld sæjj om do vild strææV å kom hjem!
Di hå funden di Mand uud i æ Skow, han lo å wa
så fåslawwen, te han kund ett sjel rejjs sæl
[36]
Petrea
_Aå Gud WOS ! (hun følger med Pigen).
Henrik Urmager
No er a ve å trow, te æ Klokk vil snåe fåld i Slaw!
Mariane
Åå sikke da en Sællehjed a æ så ræj få, te de
æ Søren, dæ hå goer et. Han wa så gal o Peder
- i- Awws, å han truet mej te han skuld —
Henrik Urmager
Men ti da stell, Mariane, do ka jo sæt æ Mand i
Fålæjenhjed mæ di Snak !
Mariane
Ja, de æ osse -sannd, I ska ett kje Jer om hwa
a sæjel
(Auktionsgæsterne Staar Og hvisker sammen).
FEMTE SCENE
Henrik Urmagere -Mariane. Ole»allesen. Auktions gæsterne.
Søren Hartvig kommer, -han ser træeog forvildet ud. Han gaar hen -til de
-andre, men Folk vige* sky tilside og han staar alene.
Søren Hartvig
Hwa æ dæ _ve et — er æ Agsion ett begyndt?
Henrik Urmager
(gaar hen til Søren Hartvig) Næj, den er ett begyndt, å dæ
blywe ingen Agsion. — Ved do nued om hwoe Peder
_Hartvig æ?
Søren Hartvig
Næj, a hår ett sjet ham sien igue —æ han ett hie?
Henrik Urmager
Petrea hå lii wan her å spøør atte ham, han æ
bløwwen henn i Nat, men så kam der Bod te di
[37]
håd funden ham uud i æ Skow, han lo å wa slaw-
wen hallfådærret.
Søren Hartvig
Wa Peder slawwen hallfådærret? (han ser sig omkring). I
trowwe dawel ett, te de æ mæ dæ hå goer et? A
hå håed en . strenng Nat, men a hår ett wan ande
Stæjje end hjemm i mi Kammer.
Henrik Urmager
Ka do før Vidner o de te do ett hå wan ande Stæjje?
Søren Hartvig
Næj, de kan a ett, for a legge jenn i æ Kammer,
men de behøwwes dawel helder ett? Der æ dawel
ingen dæ vil trow, te a skuld gjø mi Bror Peder Fåtræd?
Henrik Urmager
A trower ett andt end godt om dæ, Søren, men
en ved jo ett hwa ande Folk ka tænk. De wa ingen
Skåå te, om do håd passet let bæjje o di Mund
igue. A tænke do må belaww dæ o å kom i Fåhøer.
SJETTE SCENE
De forrige. Peder Hartvig kommer langsomt gaaende med Bind om Ho-
vedet og den venstre Arm. Petrea gaar ved Siden og støtter ham.
Petrea
Åå ka vi ett fo en Stuel såen mi Mand ka kom
te Sææd! Han villd partu hæhen !
(Mariane bringer en Stol og han sætter sig).
Ole Pallesen
Hwodan er et da do æ kommen astæj, Peder
Hartvig ?
Peder Hartvig
(sidder og ryster paa Stolen) a æ da
a ka ett sammel mi Tanker. Äå ja endda I
[38]
Henrik Urmager
(kommer med en Flaske og et Glas) Si hie, Peder, drik no de,
de ka stramm dæ let op!
Peder Hartvig
— ååjal Åå, hwor er a da fåfrossen, a
(drikker) a
hå læjjen uud i æ Skow i Nat. Ååja!
Ole Pallesen
hwem er et,
Men hwodan er et da gawwen te
dæ hå såen lawwet dæ te?
Peder Hartvig
Åå, de æ jo Jan, den Rasphuskandidat!
Henrik Urmager
Er et Jan dæ hå slawwen dæ?
Peder Hartvig
Ja, de æ ham å üngen ander. A wowwnt i Nat ve
te dæ wa nued dæ puslet innd i æ Æændstoww, å
ve a kam derind stod han die å håd æ Skatol bræk-
ket op, å han hååd funden di tuwsind Dååler do flyyj
mæ igue. A gik ind o ham, men han smut fræ mæ å
ræænd åldt hwa han kunnd atter æ Skow teen. Så sat
a atte ham, å a nådd ham ve æ Hææsthawwdiig, die
fæk a fat i ham, men han er en stærk Prygl, å a
håd undt ve å red mæ få ham. Tesist ga han mæ
såen et Ræk te a steglet ve et, a troww han håd
slawwen mi Howed i Støkk, men han føeld sjel i de
sååm å fæk et Bjen brækket. Så lo vi die beggetow
å kund ett komm å æ Stæj; a rovt om Hjelp, men dæ
w ingen dæ hoor et. Så doonet a hen å vest ett mie
a tn sjel å sæjj, å ve a wowwnt igjen lo a å røst a
Kuld. —Aåja, de wa endda en strenng Nat å fo Æænd o !
[39]
Henrik Urmager
Men hwor er æ Kåel no henn?
Peder Hartvig
Ham er æ Sowwnfowwed drawwen å mæj. En må
vær glad te en slap fræ et mæ æ Lyw, a æ Pææng
fæk vi da osse fræ ham.
Mariane
Di sæje, jer Piig æ osse henn—— hwoe -mon hun
ka vær bløwwen å?
Peder Hartvig
Hun æ nok ræend, di skuld wolsajt ha wan astæj
mæ hwerander. Jan å æ Piig wa gue Venner, hun
lo få de mjeest uud i æ Kåålkammer ve ham om Nat-
ten. En skuld jo ett ha såen no Kram i si Goerv
men vi hår ingen ordenlig Tjennestfolk kund fåt.
Petrea
Do må ves ett snakk så møj, Peder, a æ ræj do
ka ett tool et.
Peder Hartvig
Joow, no håer a et bæjje.
— Ja de wa en groww
Relehjed, men o en Mååd er en wol sjel nued Skyld
i et. Jan ga undt a sæ en Daw uud i æ Mark, han
klawwet o te æ Kost wa få rinng. Så bløw a gal i
mi Howed å ga ham et Par Rap øwwer æ Nakk, o
no skuld de jo hæwwnes. Han æ så møj et gallhow-
wedet Spøøgels.
Petrea
(græder) Jamen Herregud, så er et jo mi Skyld! Dæ-
som a ett håd wan så kniive mæ æ FØØ, så håd han
kaskiese ett goer et! Men a villd så gjaan te do skuld
[40]
vær glad ve mæ, Peder, å a mindt do vild ha,
vi skuld spaår de vi kunnd (hun hulker ubehersket).
Ole Pallesen
No blywwe dæ wol så ingen Agsion i Daw?
Peder Hartvig
te
Næj, de blywwer ett i Daw, å de blywwe helder
ett en anden Daw. A håd gue Stoond te å leg å
tænk mæ om i Nat i æ Skow, å a æ bløwwen klog
o, te a ska te å forander mæ let, om a ska fo no
godt ud a mi Løwwnet. Dæ hår ett wan få møj
Glee ve et te de hie. — Aå, Søren, må a ett lii snakk
et Uer mæ dæ?
Søren Hartvig
Hwa vil do mæ?
Peder Hartvig
Der æ en lille Ting vi ska ha gor_ å, å de må vi
helder fo jawwnet mæ de sååm. Do mindt jo, Søren,
te do fæk tuwsind Dååler få let -ve vi gor Skywt, å
de ka osse godt- væær, te de ett -gik hiel rele te.
Væsgue, hie hå do di tuwsind Dååler, å så vil a
ønnsk te dæ må vær mie Lykk ve dem få dæ end
dæ hå wan få mæ. A vil do ha Renter a dem, så
ka do osse fo de.
Søren Hartvig
Behold sjel di Pææng, Peder, a vil ett ha dem.
De vi er imelld, ka ett jawwnes mæ Pææng. De æ
godt nok, te do æ kommen o bæjje Tanker end do
wa igue, men di Pææng ka ett gjø de godt igjen te
do hå læjjen øø få mæ.
(Auktionsgæsterne gaar efterhaanden),
[41]
SYVENDE SCENE
De forrige. Mary aabner et Vindue og ser ud.
Mariane
Die æ Mary — a trowe a vil go ind te hind (hun gaar).
Ole Pallesen
(ser nøje paa Mary) Men hwem er et da hun ligne? De
komme mæ få, te a hå sjet de Ansegt faar i Daw!
Søren Hartvig
Ka do si hinnd die, Peder? Trowe do te tuwsind
Dååler ka gjø hinnd te et Mennesk igjen?
Peder Hartvig
Do tøgges te a hå gor dæ så stue Uræt, Søren,
å de håer a wol osse. Men ska vi te å ha åld de
gammel sjet atte, så hår a osse nued å klaww o. Do
må howws, Søren, de wa mæ dæ wa Stibåen.
Søren Hartvig
Hwa wa do? Wa mi Mue ett lisså gue ve dæ som
hun wa ve mæ? Fæk do ett hwa do skuld ha?
Peder Hartvig
A fæk de a kund tekomm i ålld Mååder undtawen
lii jen Ting. A fæk wal let Guehjed, men de wa ett
di Mues Skyld. Mi ejen regti Mue kund hun ett
blyww, men hun wa så gue ve mæ som nowwe ka
væær ve en andens Båen. Men wo Fåe gor Fåskel
o wos, å de hå pint mæ ålld mi Daww.
Søren Hartvig
De hår a ålde ajt!
Peder Hartvig
Jamen de håer a. A hå sat manne Stoond hjemm
ve æ Hawwdiig å grædt, fåde te mi Fåe ett kjet
[42]
sæ om mæ. A a ved osse nok, hwifå han gor mie
ud a dæ end a mæ.
Søren Hartvig
De æ ves nued do bilde dæ ind, Peder!
Peder Hartvig
A bilde hwerken mæ sjel helde ande nued ind.
Dengong wo Fåe gywt sæ mæ mi Mue, da tow han
hind kons for å fo hind Goer, hæjsen ræjjnt han
hind ett. Men ve han skuld gywtes anden Gong,
hååd han mi Mues Goer å Pææng, å så kund han
æwwn å gywt sæ mæ jen han håd Løst te. De gjør
en Fåskel, må do trow
osse for æ Bøen. De æ
diefå en anden æ bløwwen den en æ.
Henrik Urmager
Ja, die håe vi nok æ Fejler, te åld æ Spetakkel
æ kommen å!
Søren Hartvig
De ka godt væær te bådde dæ å di -Mue hå li
nued Uskel, men de er a uskylde i. Hwa der æ
gawwen få sæ faar a kam te Verden, ka a ett swåår te.
Peder Hartvig
De æ dæ helder ingen dæ fålange. Men næer a
no byyje te å gjør de godt igjen a kan, så kund do
gjaan ta imued et. Vil do så ett ha di tuwsind Dååler?
Søren Hartvig
(ryster paa Hovedet) Hwodan gik et te, te do bløw få-
lowet mæ Mary, ilaw a wa i Kjøvenhawn? Vil do
ett fåklåår mæ de?
(Peder Hartvig slaar Øjnene ned og svarer ikke).
[43]
OTTENDE SCENE
-De forrige.
Ole Pallesen
(til Henrik Urmager) A ka ett læ væær a si o -den sælle
Piig, hun ligner såmøj jen a hå 'kjæend engong. Hwa
mon hind Fåe hjed?
Henrik Urmager
Han hjed Pallesen.
Ole Pallesen
Dawel ett Palle Pallesen?
Henrik Urmager
JOW, de wa nok såen han hjed.
Ole Pallesen
Men Herregud da, så wa et wol mi Broer! Så æ
Palle dø, å hans - Dætter æ bløwwen en Stakkel
så skuld et go så sæer te, te a skuld komm hie i
Daw å finnd hind, de kund en da ålde ha _tænt.
Tøtt a ett nok te hun lignet Stine I ett snakk
mæ hind?
Henrik Urmager
Næj, hun swåer ett næer en tål te hind? Men vi
håer et Bellet a hind Fåe, de ka do fo å si. No skal
a et (han gaar ind i HUset).
Ole Pallesen
- (gaar frem og tilbage og tørrer sine Øjne) Stakkels Palle, sa vild
han kaskiese ha wan hjem te mæ, å så fæk en ham
ett å si. Der æ da snåe helder ingenting, dæ goe
som de skulld hie i Verden. Så æ Stine wolsajt dø
i Amerika å hind sælle Dætte, hwa ska en gjø ve
hinnd? Kund hun endda kjee sæ!
[44]
De forrige.
NIENDE SCENE
Henrik Urmager
(kommer tilbage med et indrammet Billede) - SO han ud
ka do så kinnd ham?
Ole Pallesen
Ok ja, de æ jo lii ham sjel! — Åå, hååd vi endda
fåt hwerandera si inden han (IØØ!
(Der høres- et Brag af et) Eksplosion inde i Huset, gennem Vinduet ses Brand-
- skær og en Røgsky Staar ud af Døren),
Ala riane
(kommer vaklende ud) Aå hjelp, æ Huws brænde! F Aå
bæjjer et wal, a hå sat Ild o æ Huwsl
Søren Hartvig
(raaber) (han skubber de- andre -voldsome til Side og •løber:iod i
Huset. Henrik Urmager og Ole Pallesen følger efter ham. Peter Hartvig søger
at rejse _sig, men synker atter ned -ö Stolen).
Petrea
Næj blyw da seddenj lille Peder; do ka jo ingen-
ting gjøør Glywl, =— Men hwodan -æ de
te, Mariane, hwa wa et dæ skød?
Mariane
a, a er et sælle ulykkele Menneskv a gjør ett andt
end jenle Fåtræd. A håd sat æ Bensindunk wal næer
ve -æ Skåsten, å så -æ dæ wol fålden en Glø nie o
ene A ajt ingenting inden de ga de groww Skrald,
å så bloost et såen op ad mæ, te dæ håd næer
gawwen Ild i mi Skjøwt. Åå, a æ så ræj få te di no
sætter æ LYW te ålldsammel!
Søren Hartvig
(kommer ud, bærende Mary som er bevidstløs. Ole Pallesen og Henrik Ur-
[45]
mager følger efter. De lægger hende forsigtigt ned paa Jorden). 1-1 Wem Vil
pas o Mary? Vi må ind å si om vi ka fo æ Ild slot!
(Mariane og Petrea tager sig af den bevidstløse Pige. Søren Hartvig og Ole
Pallesen løber ind i Huset).
Henrik Urmager
(staar et Øjeblik og ser paa Mary). De æ sannd æ Spell-
dOOS! (han løber ind bagefter de andre).
Mariane
Åå sikke da en Sællehjedl Di mått da helder læ
æ Huws brænnd end sæt æ LYW te ve etl Åå,
bæjjer et wall
(Henrik Urmager kommer ud med Spilledaasen i Favneny men han er halvt
blindet af Røg og snubler. Spilledaasen falder fra ham, og Faldet kommer den
i Gang og spiller et Brudstykke af en Melodi).
Mary
(vaagner op af Besvimelsen) Oh, what is that? My father!
(Hun tager sig til HovedetY Aa hvor er jeg? — Mariane, hjælp
mig— aa hvad er det dog — er der Ild i Huset? —
Aa, jeg er saa underlig!
Mariane
Guskelow å Tak, no ka Mary kinnd mæl No trower
a hun æ ve å kom te sæ sjel.
Mary
Hvad er det du taler om? Hvad var det jeg
hørte før — var det ikke Fars Aftensang?
(Søren Hartvig og Ole Pallesen kommer ud, sværtede af Røg).
Søren Hartvig
Så, no æ den Ild slot! Hwodan goer et mæ Mary
æ hun wowwnet?
Mariane
Ja, å no æ hun kommen såen te sæ sjel, te hun
[46]
ka kinnd wos igjen. No behøwwe hun ett å kom i
Doorkjest.
Petrea
da, Mariane, sæj da ett såen nued ilaw
hun høer o et!
TIENDE SCENE
De forrige.
Mary
der er jo (hun gaar hen imod ham, men viger atter
ængstelig tilbage).
Søren Hartvig
Do ska ett vær ræj få mæ, lille Marys a ska ingen
Uund gjøør dæl
Mary
Det ved jeg nok, for du er saa god, men er du
ikke vred paa mig?
Søren Hartvig
Vre -o dæ — hwodan mon de skuld go te? Næj,
de kund a da ålde blywwl
Det var min Far, der vilde have mig forlovet med
din Bror, Peder. Og Peder sagde, at du -var gode
Venner med en i Kjøbenhavn, men det var vist ikke
sandt — var det vel?
Søren Hartvig
Næj, de wa en stue Løwn, å de wa ett den føøst.
Do sie så mild te mæ, Mary, hå do ino let te-
øwes få mæ?
Mary
Du er den eneste jeg bryder mig om, og det har
[47]
du været hele Tiden l— Aa, Søren, holder du virke-
lig af mig endnu? L Jeg har. vist været syg;. jeg kan
ikke rigtig huske nogen -Ting klyngersig til ham).-
ELLEVTE SCENE
De forrige.
Peder Hartvig
No tøgges a, de begynder å si let bæjje ud få
dæ, -Søren
vil do no ett ta -imued di Pææng a
bøj dæ faar?
-Søren Hartvig
A vil etth Pææng, Peder, æ ved ett om a hå
no Ræt te XIemv De ka godt -væær, -te do osse hå
li Uskel. A ka ett blyw klog o et.
Ole Pallesen
1_ tow Stywwstikkere blywwe nokålde jensom Jer
PæængsagerT Men no vild a hæjsen godtsnakk etUer
mæ æ -Piigvdæsom de -ett -æEfåÄnøjÄeUlejlighedE
do -ralle -Pallesens Dætteræ
_Ma ry
Ja, min Far hed Palle Pallesen.
Ole Pallesen
Hå do så ålde hor snakk om, Éte di Fåe hååd en
Broer i Danmark?
Mary
Jo, Onkel Ole! Det har jeg rigtignok, det var jo
derfor vi rejste hertil vi skulde se at finde Onkel
Ole og blive gode Venner med ham! Men saa var
det Far blev syg og døde.
[48]
Ole Pallesen
Aå, Herregud wa et mæ I drow atte! - (han tørrer
sine Øjne).
Mary
Er du Onkel Ole? Saa skal jeg hilse dig saa mange,
mange Gange fra Far!
— Jeg lovede ham, at jeg
skulde nok se at finde dig. Søren! —e det er Onkel
Ole —I to skal være gode Venner!
Ole Pallesen
No ska vi de! Ja næer do sæjer et, så ska vi jo.
De tæjjnet et no hæjsen ett te igue„
TOLVTE SCENE
De forrige
Henrik Urmager
- (som har ligget paa Knæene og syslet med Spilledaasen) er en
- rele! No ka en spell igjen I (han sætter den i Gang, og den spiller
en Melodi. _Alle lytter i Tavshed). -
Mary
Ja, det er Fars Aftensang, den har jeg hørt ham
synge mange Gange, naar vi sad ene to -og saa ud
over -vor Farm ovre i Amerika. Da vi kom hertil,
var Far saa træt, üt han ikke kunde synge mere.
Ole Pallesen
No, æ de hans ja, Palle wa gue te
å synng. De håd wan råe, om en håd kjæend æ Uer
te en, men demm ka do wol ett howws?
Mary
Jo, det kan jeg nok! (hun synger):
Den travle Dag hos os sit Værk har endt,
mod Vest dens rappe Trin sig ilsomt fjerner,
[49]
paa Aftenhimlens dunkle Hvælv er tændt
et Hav af Lys fra -tavse hvide Stjerner.
Til stille Aftenbøn i Stjerneskær
jeg folder mine arbejdstrætte Hænder,
et gammelt Minde kommer mig saa nær,
og paa min Kind en Angerstaare brænder.
Jeg ved, at hjemme i det gamle Land
der vandrer nu en ensom Mand — min Brodern
os skiller Verdenshavets dybe Vand,
dog færdes vi i Lys fra samme Kloder.
Jeg ser ham for mig her i Kvældens Fred,
hans Blik er mørkt -2— vi skiltes ad i Vrede,
mit Hjærte vaander sig i Løn derved,
mens over Land sig Nattens Skygger brede.
Vi fødtes dog af samme Moderskød,
det samme Blod i vore Aarer rinder,
- i Barndomsaar vi delteseng og Brødb
fra Barndomshjemmet har vi fælles Minden
O Gud, din Magt og Naade er saa stor,
vil du de haarde Sind til Mildhed bøje,
og ser jeg ej min Broder mer paa Jord,
saa lad hos dig os mødes i det højel
Ole Pallesen
(stærkt bevæget) Manne Tak, lille Mary! A trowe do er
en gue Piig. — De æ den støøst Glee a hå håed i
ålld mi Daww !
Mary
(klynger sig til Sørens Arm) Nu vil vi allesammen være gode
Venner
— ikke sandt?
[50]
Søren Hartvig
JOW, næer a må vær gue Venner mæ dæ, så vil
a ingen Uvenskav ha mæ nowwe! (han rækker Peder Hartvig
Haanden).
Ole Pallesen
No, bløw I så fåligtl Da wa et helder ålde en
Bett fåtiele!
Tæppet falder.
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Halvbrødrene af Anton Berntsen (1929) |
Copyright ISCA Software 2023-