Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
En Buundkåel kjøvt et Støk Hiejuer,
de wa nued, ingen ande vild ha.
Æ Pris, han ga for ets wa ett ræt stuer;
Folk mindt, de wa dyer nok endda.
No brækket han Hie, dæ gik nowwe Oery
han jawwnet en Mueså et Kjaer;
så stodder en Daw en kjøn lille Goers
å no wa den manne Pææng vaere
Æ Præst i æ Sownsvra et Ærind &ennnd;
han sad der en Stoondå holdt Snak;
han villd jo så gjaan leg æ Mand o Sinndy
te han måt ett glemnv å sæj Takv
En Mand ka nok øøv em stue Bedrøwt
han ka ploww, han 'ka harre å so;
men Wohærre tåe liigodt de tungest Løwty
hans Hjelp skavi åldti skjøn o.
- »JOW, de ska jo _nok vær rele«, såå Knud,
»men De skulld no ha sjet, Pastor Madsen,
hwodan æ Ejendom hie so ud,
da Wohærre wa jenn om å pas en! «
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Gue Venner af Anton Berntsen (1951) |
Copyright ISCA Software 2023-