Hun fæk ett Stoond

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

Marie gik bådde te Skuel å te Præst,
åde gik hind godt begge Stæjje,
men en Daw hun ræj o hind Fåes Hæst,
kund et nok ha gawwen hind bæjje.
Hæst smed hind å, å hun slow hind Røkky
di so, de håd blødt o hind Linnet,
men æ Dogter saa, dæ wa ett nued i Støkk
han mindt, hun vild snåeffåvinnd et.
No kam æ Præst å skuld hæls fræ hans Kueny
di håd hoer, hwodan de ewa gawvYn hind;
æ konfirmander skuld te ham i Muen,
å dieNild di jo no sawwn hind.
Hun skuld endda havan mej telet Fæst;
æPrææstkuen fyldt Oer ide hie Dawv,
å nohåd æPigger, dæ gike Præst„
skjællhlget sammel te en Fødselsdasgaww,
de håd hwæ a dem giwwen en Rroon te.
»Men sig mig, mit Barn, da dw styrteatiLJordy
bad du da ikke dit Fadervor? «
»Nææj —-—de fæk a s'Ørme ett Stoond te!«

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Gue Venner af Anton Berntsen (1951)

Tilbage