Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!
Mi Mue kunnd da så manne Munndheld,
å demm håd hun åldtie lii ve æ Håend;
næer en Ting føld o æ Gwol ve et Wonnheld,
så wa et da godt, den føld ett i æ Stråend.
Å træffet et, a wa arrig å vrejjen
øwwe nued, dæ wa kommen mæ let o twat,
så latt hun, te hun wa så groww fålæjen:
»Men hwoe ska wo Høns da så sed i Nat? «
En Muen, a wa ve å træk i mi Klæje,
kund a mærk, te de knurret let i mi Maww,
å a vest, te no wa der ingenting bæjje
end en Melldmad a Mues gue Slaww.
A spuur: »Må a fo en Melldmad, Mue? «
å hun tøtt, te de wa et rimmele Kraw•:
»Do hå jo helder ingenting fåt sjen i Gue,
i Muen er et o æ triddi Daw! «
Teksten forekommer i følgende publikationer:
| Gue Venner af Anton Berntsen (1951) |
Copyright ISCA Software 2023-