Det eneste

To Venner mødtes efter mange Aar,
den ene var i Velstand avanceret,
den anden sad i knap saa gode Kaar,
thi han desværre nylig var falleret.
Nu han beretted om sin bitre Nød,
om haabløs Kamp mod slette Konjunkturer,
om falske Venner og om Folk, der snød,
hvor svært det var, man saa af Kindens Furer.
»Kun et er i behold, min Tro paa Gud,
det er det eneste,jeg har tilbage.«
- »Er det det hele!«, brød den anden ud,
»da maa i Sandhed jeg dig dybt beklage!«.

Teksten forekommer i følgende publikationer:

Megstur af Anton Berntsen (1925)

Tilbage