En Hedning

Bemærk: Denne tekst er ikke korrekturlæst (endnu)!

DÆ wa Møød i æ Skuel om de ny Mejeri,
dæ bløw røggen en hiel Kas Tobak,
en kund knap si få Toog ve æ Møød wa fåbi,
å di fliest sad ino å holdt Snak.
Men ve di wa jens om den ny Mejerist,
om de Smør å di Wost han skuld laww,
kam dæ Bod fræ æ Præst om å tænk lii tesidst
o æ Hedningmission mæ en Gaww.

Niels Husmand gik rundt mæ hans gammel Kasket,
å æ Mend pot dje Skjællinger i'en,
kons Gjert holdtsæ styw, han vild ett gi nued teYet,
han latt, som han slæt ett kund si'en.
Å Niels holdt si Howwedtøw op få hans Næjjsy
han mindt jo, han skulld læ sæ røør,
men Gjert såå, om ett han vild rennd å bæjjs,
te de vild han ett gi en Øør.

Æ Snakken holdt op, å Folk keg atte Gjert,
di vild si, hwa de hie kund bløw te.
»Nææ hold,« såå Pe Kristian, »de æ fåkjert,
te den Mand ska gi nued te de.
wo Pææng ska hjelp Hedninger te å blyw fromm,
no ved a, hwa vi ska gjø ve dem:
læ Gjert fo æ Pææng mej hjem i si Lomm,
der æ ingen, der æ næære te dem!

Teksten forekommer i følgende publikationer:

De Fie Snees af Anton Berntsen (1953)

Tilbage